Mormor er IN igen. Ikke til hverdag naturligvis, for vi er opdraget under pastasalatens regime. Kalorierne blev for alvor betydningsfulde i 80’erne, og de bliver i 2010 vendt og drejet og kategoriseret, før vi sætter tænderne i noget.
Men hvad gør man så, når man som 31 årig, uden mormor og opdraget i salatregimet, pludselig er efterladt med lyst til de brune gryder?
Man vender sig til mormødrene over dem alle…
Jeg har derfor samtlige af Hüttemeiers Tørsleff udgivelser, Frk. Jensens Kogebog aka Mormorbiblen og naturligvis det udenlandske mormorbud, “Two Fat Ladies” serien på DVD.
Det er ikke langt inde i serien om Two Fat Ladies, at man er efterladt med en sær blanding af fascination og væmmelse, for den mad de laver. For hvor deres serie giver en god generel forståelse for de brune gryders ingrediens sammensætninger, samt fif og teknikker (og i øvrigt er ganske underholdende) , er maden derimod absolut langt fra noget, man har lyst til at lave ucensureret.
Så udsat for en del justeringer, bliver mit mormorbud:
Andebryster i appelsin med agurk/appelsinsalat.
2 Andebryster a 200 gr.
4 Appelsiner
Gouda – (her med tomat og oliven)
1 håndfuld Mandler
1½ Agurk
Lidt Olivenolie
1 håndfuld tørrede tranebær
groft salt og lidt peber.
Sovs: lidt mel, mælk og kulør.
Skære kanterne af skindet på anden, men efterlad en god firkant på brystet, som rifles. Gnid andebrysterne i groft salt og lidt peber. Pres en halv appelsin, og put det på panden. Gem den anden halvdel og tilsæt efterhånden, så anden ikke steger tør. Steg andebrysterne med skindsiden nedad.
Skær skrællen af appelsinerne og filetér kødet, så skindet ikke kommer med. Riv 1½ agurk ned i appelsinerne. Bliver salaten for våd, så vrid den, inden de andre ingredienser tilsættes. Skær Gouda efter behag i tern og tilføj til salaten. Tilsæt yderligere mandler og tørrede tranebær. Dryp lidt olivenolie og lidt groft salt over salaten lige inden servering. Skal salaten vente, så lad den stå i hvert fald uden salt.
Når andebrysterne er færdigstegte, så tag dem af, og pisk lidt mel i panden og tilsæt kun nok mælk til det bliver en sovs ikke sauce. Smages til med salt, peber og et par dråber kulør – ingen mormormad uden kulør. Sovsen “stivner først” når du tilsætter mælken, så pas på med melet.
