Kitty Jeppesen

Kitty Jeppesen

Jeg er en kvinde på 43 år, fra Nordjylland. Jeg er et rigtigt madøre, der elsker god og sund mad. Kogebøger er nærmest min passion, og jeg kan sidde i timer og nyde at læse i en sådan. Jeg holder meget af det oldschool danske køkken, og med børn i huset er det nok ikke helt unaturligt, at også det italienske køkken er en del af vores mad. Samtidig skal man jo heller ikke være bleg for, at bevæge sig ud i andres landes madkulturer, så det vil være en blandet landhandel, der kommer fra min hånd. Jeg er i en situation, hvor jeg er nød til at spise sundt, jeg kan ikke tåle usundt mad, så mine opskrifter er stort set altid velegnet til folk, der enten vil tabe sig, holde vægten eller har diabetes. Jeg bager selv vores brød, og det er som hovedregel fyldt med fuldkorn. Både fordi det er sundt, men også fordi det holder blodsukkeret stabilt, og dermed gør hverdagen noget mere behagelig. Jeg synes det sunde køkken hele tiden er en balance mellem at det skal være sundt, at det skal være meningsfyldt mad vi spiser, og samtidig skal det også være velsmagende, ellers tror jeg ikke at vi bliver sunde mennesker. Så er det en skvat fløde der gør forskellen, ja så skal den i. Derfor er 80/20 reglen en rigtig god leveregel, som jeg bruger rigtig meget i mit køkken. Jeg interesserer mig meget for økologi og forsøger at bruge økologiske varer, der hvor det giver mening. Jeg blogger også på Urtekrams hjemmeside om brugen af økologiske varer, og om den økologiske livsstil. Jeg fifler meget med det vegetariske, ikke altid til glæde for hverken mand eller børn, som alle er af hankøn. Dog skal siges, at mine børn elsker selleri, så de er ikke med i den halvdel af mænd, som ikke kan kende den lækre knold. Jeg er folkeskolelærer og underviser børn i at lave mad, hvilket er en fantastisk oplevelse, som jeg nyder hver eneste dag. Jeg håber I kan bruge mine bud på et sundt måltid til glæde og gavn, og ikke mindst håber jeg at kunne inspirere til, at det ikke er slut med god mad, bare fordi man ikke tåler det søde og fede liv.

Læs mere på:

Seneste artikler skrevet af Kitty Jeppesen:

Om Madmagasinet

Madmagasinet.dk er et nyt online madmagasin med fokus på spændende artikler om mad & vin, samt skrive om tips og trends, gear og gadgets, og vi vil have en række madanmeldere rundt i landet, som vil skrive om danske spisesteder og restauranter.

Læs mere om os her