Viljens triumf
En forgyldt model af den gamle nouvelle cuisine-mester, Paul Bocuse knejser med korslagte arme og en komisk overdimensioneret kokkehue oven på jordkloden. Mindre kan ikke gøre det når verdens bedste kok skal kåres. I aftes kunne danske Rasmus Kofoed endelig tage den tungt symbol-ladede statuette i sin varetægt og kalde sig verdens bedste kok.
Tredje gang blev lykkens gang, da Rasmus Kofoed efter 8 års tilløb endelig tog det sidste skridt op af medaljeskamlen og tog guldet ved det uofficielle VM for kokke Bocuse d’Or i Lyon. Vejen mod kokkemesterskabet har været lang, belagt med endeløse træningsgange, fundraising, lobbyisme og promovering, alt sammen drevet af Rasmus Kofoeds brændende ambition om at være verdens bedste. 8000 times træning og 350.000 kr. har det indenfor de sidste to år kostet at forberede sig til begivenheden. Disse absurd høje tal, sammenholdt med det faktum at ingen anden kok nogensinde har vundet mere end en statuette, er med til at understrege den dedikation som Kofoed har lagt i konkurrencen. I perioder har mesterkokken trænet i sit eget køkken og selv finansieret råvarer og materiel, efterfølgende har sponsorer og politiske interesser støttet op om projektet. Dog har det hele vejen, fra den spæde start i 2003 med den første titel som årets kok og frem til i dag, været Kofoeds sensoriske evner, stoiske ro, sans for æstetik, eklatante perfektionisme og en solid portion ærekær stædighed, der har sikret ham den prestigefulde titel. Dermed er den Københavnske kok, med en opvækst præget af Rudolf Steiners pædagogik, en forkærlighed for fodbold, havtorn og pumpernikkel og en ”nebengeschäft” som medejer og køkkenchef på gourmetrestauranten Geranium, med til at cementerer Danmarks position som den gastronomiske verdens mønsterland.
En sejr for det nye nordiske køkken
For gårsdagens titel er ikke blot en personlig triumf, det er i lige så høj grad en sejr for det nye nordiske køkken, der om noget er blevet den grundsten som Kofoed har bygget sin VM-titel på. 2010 kåringen af Noma som verdens bedste restaurant og Rasmus Kofoeds guldmedalje, lægger nye alen til den udvikling der påbegyndtes for omkring 7 år siden. Dengang var det de færreste der havde forudset, at det ville være to danske kokke der i begyndelsen af det nye årti ville stå som de absolut bedste i verden, og indtage en position som bannerførere for en ny, internationalt anerkendt, gastronomisk retning.
Ikke desto mindre har Rasmus Kofoed hjembragt den gyldne statuette, på to vinder fade med umiskendeligt nordiske elementer. Brændt hø, peberrod, biodynamiske rødbeder og Sydsjællandske Karl-Johan svampe er bare nogle af de råvarer som den nykårede verdensmester havde valgt som supplement til konkurrencens obligatoriske hovedbestanddele havtaske, krabbe, jomfruhummer og lam fra Skotland. Disse råvarer indgik, sammen med en mængde andre, i hvad der formentlig er Bocuse d’Or’s mest komplicerede og omfangsrige fade nogensinde… og dog.
Vinder på trods
Nogen vil måske påstå at vinderen fra 2007, franskmanden Fabrice Desvignes fade, om muligt, var endnu mere komplicerede end Kofoeds. Næsten for komplicerede. Flere øjenvidner og ikke mindst den anerkendte tyske avis Die Welt, fremførte efterfølgende, den påstand at halvfabrikata og færdiggjorte elementer blev smuglet ind til det franske køkken under konkurrencen og at Kofoed derfor i virkeligheden skulle have vundet guld allerede dengang. Måske har dette element været med til at tænde en ekstra ild under verdensmesteren der, efter sin sekundære placering i 2007, uden at blinke udråbte sig selv som Bocuse d’Or’s sande vinder med. Forleden i Lyon blev alle fortidens (bitre) minder endegyldigt fejet af bordet og den tredje statuette af det ædleste metal, vil fremover indtage sin retvise plads og modtage restaurantens gæster, på borden foran gaspejsen i Geraniums lounge. Med korslagde arme og overdimensioneret kokkehue, knejsende på jordkloden – intet mindre kan gøre det når man er verdens bedste kok.
