Idéer til julemenuen til årets familiejulefrokost

Bordopstilling med vinglas og servietter

Er den årlige familiejulefrokost den samme, som den plejer at være? De marinerede sild, leverpostej og risalamande. Synes du, at retterne godt kunne trænge til et pift af fornyelse eller en decideret udskiftning?

Traditionerne i familierne om hvilken mad, der serveres ved familiejulefrokosten, er af og til svære at lave om på. Det har jo mange gange været sådan i flere generationer. Men både kød og tilbehør kan peppes op på mange forskellige måder. Og det helt uden at få de store familieskænderier om, ”hvad I plejer at gøre”.

Underholdning under julefrokosten

Arranger også noget underholdning mellem retterne. Så f.eks. mellem fisken og de lune retter, kan det være rart med lidt adspredelse og underholdning, evt. imens det lune blive klar til servering. 

Det kunne f.eks. være en pakkeleg – for er det ikke gaver, julen handler om? Har du brug for mere inspiration til underholdningen? Her får du nogle bud på, hvordan du kan peppe jeres årlige familiejulefrokost op med andre aktiviteter mellem eller efter retterne.

Traditionelle retter på nye måder

Men nu til maden.

I stedet for fiskefilet med remoulade kan du prøve at servere en dampet rødtungerulle med rejer og en let dressing til.

Den traditionelle stegte and kan laves til pulled and og serveres med frisk salat i en grovbolle.

De kogte kartofler kan skiftes ud med enten bagte kartofler med en ostecreme rørt af cremefraiche og krydderost eller hasselbackkartofler.

Den klassiske, lune rødkål kan fint erstattes af en frisk og sprød rødkålssalat. Den kan du lave rigtig mange udgaver af. Granatæblekerner, spidskål, valnødder, æblestykker, græskarkerner, hasselnødder, rødløg, persille. Ja, listen af ingredienser er lige så lang, som du har fantasi til.

Dressingen ligeså. Her kan du bruge honning, alverdens frugteddiker, sennep, olivenolie, timian osv. alt efter smag.

Den hyggelige raclette

Har du lyst til at vende helt op og ned på traditionerne til familiejulefrokosten? Så er racletten eller fonduen et helt anderledes alternativ til både forret og hovedret. 

Mange familier har en raclette eller en fonduegryde gemt nede i bunden af køkkenskabet. Bliver I mange, så er der sikkert nogle venner, familie eller naboer, som har en raclette eller fonduegryde og -gafler, du kan låne.

Du skærer en masse kød og grønsager i små stykker lige til at tilberede på racletten eller i fonduegryden. Kødet kan du marinere i forskellige ting. Husk bacon og cocktailpølser til børnene. Og lav også nogle saucer eller dip, der kan spises til.

At sidde rundt om bordet og lave hver sin mad er oplagt til julehygge. I får en masse snak, imens I nyder et glas vin eller en juleøl. Tiden flyver afsted, og I kan prøve en masse forskelligt mad uden at blive forspist.

Lækker sund konfekt

Til kaffen efter julefrokosten får du tit serveret noget sødt. Hvad med i år at prøve noget lækker konfekt, som endda er sundt? 

Der findes forskellige variationer af opskrifter på konfekt lavet af bl.a. dadler, kokos, kakao og tørrede bær, ja, sågar med avokado.

Du kan også lave sunde havregrynskugler med dadler. Og helt uden smør i. De er sunde og smager rigtig godt. Og de er superlette at lave, og børnene kan også deltage.

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account