Nørreport station, i det indre København, er Danmarks travleste togstation med flere tusinde passagerer, som hver dag skal til og fra arbejde. Men kun få hundrede meter derfra, i en af sidegaderne, ligger Ristorante San Giorgio.
Selvom det er lørdag aften, er der ikke mange mennesker i byen. Min gæst og jeg melder vores ankomst og bliver straks vist hen til vores bord. Et lille kvadratisk bord til to personer, som alle de øvrige borde i restauranten. Alle er de dækket med hvid dug og stearinlys i stage. Til gengæld har vi måske fået det eneste bord, der vipper, hvilket den kvindlige tjener hurtigt bemærker og lægger et lille stykke sammenfoldet pap under det ene ben. Jeg ser mig rundt i lokalet, charmerende med bindingsværk og stuklofter, dæmpet musik og ditto belysning. Endvidere spørger den mandlige tjener, om han skal tage vores frakker. Nu har vi sat os. Men bedre sent end aldrig.
Et øjeblik efter er han tilbage og tilbyder os at starte middagen med et glas mousserende vin, mens han fortæller om dagens menu, hvilket vi takker ja til. Kort tid efter får vi serveret to “velvoksne” glas mousserende vin, som i øvrigt smager fantastisk.
På San Giorgio har man ikke en fast menu. Retterne bliver skiftet ud, så menukortet hele tiden byder på sæsonens friske råvarer.
Dagens forret er en kikærtesuppe med friterede svampe. Der bliver høfligt spurgt, om vi vil have vinmenu til maden, men vi takker pænt nej, idet vi mener glassene med mousserende vin er store nok til hele menuen. Dog beder vi om en flaske vand med brus. Suppen ligger som en bundskjuler i nogle meget pompøse tallerkener og har en gennemtrængende smag af jævning og gule ærter.
Herefter får vi serveret en fiskeanretning med blæksprutter, kammuslinger, pighaj samt blomkålsmousse anrettet sperat på samme tallerken. Det var som om, de små retter kæmpede om ikke at smage af noget som helst, og at påstå det er sæsonens råvarer er at omgås sandheden. Såvel pighaj, også kaldet kongeål og kammusling kan fås hele året og blæksprutten er en forårs- /sommervarer.
Tredje ret var en spaghetti con frutti di mare, spaghetti med skaldyr, i dette tilfælde muslinger suppleret med strimler af rød peberfrugt. Endelig kom krydderierne. Denne ret var, som resten af menuen, perfekt kydret.
Siden blev der serveret brasseret havbars med peperonisauce. Smagen var perfekt. Men jeg må igen tilføje, at kalde en havbars for en sæsonvarer, når den kan fanges hele året. Det er ikke korrekt.
Så kommer den mandlige tjener ind med en teske. Skal vi have dessert nu? Nej. Ganske vist får vi serveret en lækker citronsorbet. Men kun for at rense smagsløgene så oplevelsen af næste ret bliver endnu bedre. Det trækker bestemt op i min karakterbog, der er tænkt på det.
Næste ret er en angusfilet, noget af det fineste og møreste oksekød man kan tænke sig. Kniven går igennem så let som ingenting. Mørt og saftigt. Til at ledsage dette guddommelige stykke køder der en lille smule rødvinssauce. Perfekt i smag og konsistens. Helt efter argentinske forskrifter. Der er fokus på kødet.Ved siden af ligger et stykke dådyr garneret med strimler af fennikel og pyntet med friske roculablade. Helt ude til højre på tallerkenen har man anrettet en kugle af kartoffelmos.
Efterhånden godt mætte får vi serveret desserten. En tallerken med crema catalana yderst til venstre, et lille stykke fragilité og bag den, gemt under citronmelissen, en kuge chokoladeis med et stykke sort trøffel, solbærsyltetøj og granatæblekerner. Yderst til højre ligger en kugle hindbærsorbet, fint på en ske. Bagved på en tallerken for sig selv, står et portionsglas med tiramisú, den italienske dessert med mascarponeost, kaffe og marsalavin. Tiramisú, eller rettere, mascarponeost, bliver aldrig en af mine farvoritter. Men, den smager, som den skal smage. For mig er det bare noget, der vokser i munden. Resten af desserten var fantastisk. Jeg var overrasket over den sorte trøffel. Det havde jeg ikke ventet. Det trækkeri hvert fald ikke ned. Men andre ting, som trækker ned er: de manglende krydderier i de første retter, de såkaldte “sæsonbetonede” ingredienser, som ikke var det alligevel samt fragilitén og crema catalana/creme brûlee, som i virkeligheden er fra det franske køkken og ikke det italienske. Så havde jeg næsten glemt det fantastiske kød, som ret beset heller ikke var italiensk.
Regningen beløber sig til 1.299,- kr. for alt i alt en fantastisk middag for to personer med enkelte skønhedsfejl. Men de opvejes af et stort glas velkomstdrink samt tjernes velvilje og kyndige besvarelse af alle vores spørgsmål. Det er dog muligt, kun at bestille en 3-retters menu til 490 kr. ud fra dagens retter. Dertil vil tjerne sammensætte en vinmenu til yderligere 490 kr. pr. person.
KONTAKT:
Ristorante San Giorgio
Rosenborggade 7
1130 København K
Bordbestilling fra kl. 18
Telefon: 33126120
Hjemmeside
