Jeg var for nylig forbi Aalborg, og som jeg ofte gør når jeg er på de kanter, smuttede jeg forbi FANDANKO. Fandanko er en hyggelig delikatesse forretning på gl.gugvej, som har et lækkert udvalg af tapas, sandwich og en masse specialiteter. (Se tidligere omtale af Fandanko)
Fandanko har et flot udvalg af “ting man ikke kan få andre steder”, og ikke nok med det, så har det næsten altid fundet noget nyt når jeg kommer forbi. Meget af det importerer de selv, typisk fra Italien.
Denne dag var ingen undtagelse. En skabsfryser med glasdør i butikken afslørede fire slags is.
4 varianter af Italiensk is.

Fandanko har i samarbejde med en Italiensk producent udviklet 4 smagsvarianter.
- Blodappelsin sorbet
- Lakrids is (Lavet af Amarilli lakrids)
- Appelsin, gulerod og citron sorbet
- Pistacie is
Der er altså 2 flødeis, og 2 sorbeter for enhver smag. Vi var fire “smagsdommere” til stede da isen skulle smages, og der var forbavsende enighed.
3 ud af 4 is scorede topkarakter (5/5), og den eneste der ikke klarede topscore var varianten med appelsin, gulerod og citron som dog stadig fik en rigtig flot karakter (4/5). Men vi synes du skal smage dem selv, og finde din favorit. Har du smagt dem, så skriv gerne en kommentar med din vurdering.
Isene er pakket i en termokasse som holder isen frossen i 2-3 timer, og da den er pakket med 2 skeer, er den ideel at have med tur. Der er 500ml i hver pakke og den koster kr. 64,95.
Læs mere om FANDANKO på www.fandanko.dk
Mon vi kan bede om opskrifterne på de skønne is ?? –Jeg går ud fra AT: Vi ikke kan bestille isene på nettet –Eller kan vi ?
Dette er desværre ikke en opskrift vi har da dette er FANDANKO´s is og opskrift.