Brødrene Price er mest kendt for deres skønne og uhøjtidelige madprogrammer “Spice med Price”, hvor de to brødre sammen går i køkkenet og laver lækker mad med sjæl og kærlighed.
De har taget danskerne med storm, men også før serien af madprogrammer har brødrene samarbejdet med stor succes.
Siden de var ganske unge har de sammen komponeret, tegnet og digtet til teaterverdenen.
James og Adam Price stammer fra en slægt med mange skuespiller og musikere, eller “gøglere og kunstnere”, som der beskrives i bogen.
Forfatteren Lone Kühlmann beskriver i samarbejde med brødrene, en slægt, som har været en del af det danske kulturliv i over 200 år.
Bogen handler om en opvækst i et kunstnerisk hjem, om balancen mellem arbejde og familieliv, kærlighed, sorg, mad, teater, musik og om at være brødre.
Den indeholder mange skønne billeder fra det private fotoalbum og enkelte af familiens opskrifter.
“Brødrene Price” af Lone Kühlmann skal ikke læses for opskrifternes skyld, for dem er der ganske enkelt for lidt af.
Den skal læses for historiens skyld. Historien om to begavede og passionerede brødre, med en spændende baggrund ,der har bragt dem vidt på både godt og ondt.
Bogen er udgivet af Gyldendal (Læs mere her)
Læs også “Danskerne er vilde med Spise med Price“