Bedst før vs. sidste anvendelsesdato – hvad er forskellen?

Forskellen er enkel, men afgørende: “Bedst før” er producentens løfte om kvalitet – varen kan sagtens være god længe efter. “Sidste anvendelsesdato” er derimod en sikkerhedsgrænse på letfordærvelige varer som fersk kød, fisk og fjerkræ – den skal respekteres.

Misforståede datomærker er en af de største kilder til madspild i danske hjem. Tusindvis af tons fuldt spiselig mad ryger ud, fordi “bedst før” læses som “farlig efter”. Det er den ikke.

Holdbarhed – overblik

Opbevaring Holdbarhed
“Bedst før” Kvalitetsgaranti – varen er ofte fin længe efter
“Bedst før – ofte god efter” Samme betydning, med venlig påmindelse om at bruge sanserne
“Sidste anvendelsesdato” Sikkerhedsgrænse – brug eller frys varen inden
Ingen dato (frugt, grønt, brød fra bager) Brug sanserne

Sådan bruger du datoerne i praksis

Opbevaringstips

Ofte stillede spørgsmål

Er det farligt at spise mad efter bedst før-datoen?

“Bedst før” handler om kvalitet, ikke sikkerhed – varen kan smage lidt kedeligere, men den bliver ikke farlig af at passere datoen. Brug syn, lugt og smag som dommer.

Hvad sker der, hvis man spiser noget efter sidste anvendelsesdato?

“Sidste anvendelsesdato” sidder på varer, hvor sygdomsfremkaldende bakterier kan vokse uden at kunne ses eller lugtes. Efter datoen stiger risikoen for madforgiftning – derfor er reglen: brug, frys eller smid ud.

Hvorfor står der “ofte god efter” på flere varer nu?

Tilføjelsen er et bevidst opgør med madspild: den minder om, at “bedst før” ikke er en udløbsdato. Flere og flere producenter bruger mærkningen for at få os til at sanse før vi smider ud.

Se flere guides i oversigten: Datomærkning og fryseteknik.