Moderne italienske retter af Sandra Pugliese

Moderne-italienske-retter

Skrevet d. 23. august 2011 af Newyorkerbyheart
I kategorien: Anmeldelser, Artikler, Gear & Gadgets, Tema, Tips & Trends

Hvis det er noget jeg elsker så er det italiensk mad. Jeg er vild med italienernes tilgang til maden: enkelthed, gode råvarer, kærlighed og nydelse.

Italiensk mad er så uprætentiøst og alligevel så ufattelig lækkert. Det er nemt at lave og taler bare til mit store mad-hjerte i en grad, som ingen andre landes mad.

Pga. min store passion for italiensk mad, ejer jeg også en del italienske kogebøger – ja altså kogebøgerne er på dansk – men de omhandler italiensk mad.

Min seneste tilføjelse til samlingen er Sandra Pugliese’s “Moderne italienske retter”, som er en kogebog lige efter mit hjerte! Maden er lækkert præsenteret, opskrifterne er nemme at gå til, billederne er flotte og så er der små anekdoter om opskrifterne – hvilket jeg elsker i en kogebog.

Opskrifterne er klassiske retter som Sandra har givet et twist, så de er blevet lidt sundere og dermed mere passer ind i nutidens livsstil og spisevaner. Der er alt i bogen lige fra dips og snacks til pastaretter, kødretter, lækkert brød, kager og desserter. Bagerst i bogen er der forslag til menusammensætninger, hvilket jeg synes er rigtig fedt og der er også små tips drysset ud i hele bogen.

Der er masser af retter der venter på at blive afprøvet og jeg glæder mig allerede til at hun laver en ny kogebog, for det håber jeg at hun gør….

Sandra Pugliese er uddannet kok, laver kurser i italiensk madlavning, holder foredrag og har også catering firmaet DaSandra.

Moderne italienske retter af Sandra Pugliese, Politikens Forlag, set på Saxo til kr. 250,-

VN:F [1.9.13_1145]
Hvad syntes du om dette?
Rating: 5.0/10 (2 votes cast)
Moderne italienske retter af Sandra Pugliese, 5.0 out of 10 based on 2 ratings

Om forfatteren: Newyorkerbyheart

Newyorkerbyheart

"Moderne italienske retter af Sandra Pugliese" er skrevet af Newyorkerbyheart
Du kan læse mere om her

4 kommentarer til "Moderne italienske retter af Sandra Pugliese"

  • MissMuffin MissMuffin 23. november 14:29

    Eeeej, så fik du den jo:)
    Er vildt misundelig, det lyder lige som en bog efter mit hoved!

  • Newyorkerbyheart Newyorkerbyheart 23. november 14:32

    Jep og den kan virkelig anbefales. SÅ lækker bog :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  • Duddi 4. december 15:28

    Jeg kan rigtig godt lide din blog, Birthe :-) Men der ‘burde’ da være mulighed for at printe opskrifterne ud? Eller hvad? Der findes flere gode madblogs med printervenlige muligheder og det er en mangel på din side. Ellers kun ros til dig :-) Det er Newyorkerbyheart jeg henviser til………….:-)

    Julehilsen Duddi

  • Poul 3. november 10:11

    Hej Birthe

    Du skriver at Sandra Pugliese er uddannet kok ? Jeg er interesseret i at vide, hvorfra DaSandra har taget sin kokkeuddannelse. Håber du kan hjælpe

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

 

Om Madmagasinet

Madmagasinet.dk er et nyt online madmagasin med fokus på spændende artikler om mad & vin, samt skrive om tips og trends, gear og gadgets, og vi vil have en række madanmeldere rundt i landet, som vil skrive om danske spisesteder og restauranter.

Læs mere om os her