Hard Rock Café fejrer 20 års jubilæum i helt nye omgivelser

Hard Rock Café fejrer 20 års jubilæum i helt nye omgivelser 2

Efter 20 år på hjørnet af Tivoli flytter den ikoniske restaurant ind på Rådhuspladsen i store, moderne lokaler, som bliver åbnet for offentligheden i dag. Samtidig præsenterer restauranten nye samlerobjekter fra nogle af verdens allerstørste stjerner, som bl.a. Michael Jackson og Lady Gaga, samt introducerer en dansk Wall of Fame som hyldest til dansk rock.

 

 

København, 27. marts 2015 – Siden åbningen i 1995 har Hard Rock Café ligget på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstoffsgade som et symbol på den verdensomspændende restaurantkædes hyldest til pop- og rockmusikken. Med 198 caféer, hoteller og casinoer over hele verden er Hard Rock blevet et globalt ikon for rockmusikken. Gennem årene har store danske bands som Pretty Maids spillet i restauranten, og kæmpenavne som både Anthrax og Slayer har ofte kigget forbi restauranten efter overståede koncertjobs i København, ligesom senest One Direction også har.

Nu markerer Hard Rock Café København sin 20 års fødselsdag ved at flytte til spritnye lokaler på Rådhuspladsen. Den 900m2 store restaurant er i to etager med plads til 250 spisende gæster, samt to afskærmede private spiseområder. Samtidig kan gæster nyde godt af restaurantens ’Wall of Sound’ – en væg, som er dækket af næsten 100 Marshall-højtalere og forstærkere. Restaurantens nye stil er en blanding af klassisk skandinavisk-inspireret design, rå mur- og betonflader, dristige farver og brede naturlige egetræsflader, som sammen med store vinduer i facaden ud mod Rådhuspladsen henter masser af lys og liv ind i restauranten.

 

”Vi har ledt længe efter de perfekte omgivelser at flytte cafeen over i, så vi kan blive ved med at tilbyde både københavnere og turister vores unikke kombination af god mad, fed musik og lidt stjernestøv fra nogle af verdens største musikere. Vi glæder os til at kunne byde både nye gæster og gamle venner inden for i vores nye omgivelser,” siger David Pellow, Area Vice President of Operations i Europa for Hard Rock International.

Hyldest til danske musikere blandt verdensstjernerne

Hard Rock er kendt i hele verden for sin enorme samling af unikke samlerobjekter, og også i København vil Hard Rock kunne præsentere et imponerende udvalg af nye samlerobjekter og memorabilia på væggene i den nye restaurant. Michael Jackson, Lady Gaga, John Lennon, Jimi Hendrix, Rihanna, Anthrax og Metallica er alle repræsenterede i den nye samling.

Men derudover introducerer restauranten også en helt særlig dansk Wall of Fame, hvor man vil hylde nogle af de største navne i dansk rockmusik, der således bliver en del den ikoniske samling. Caféen har allerede føjet et af Lars Ulrichs trommesæt til væggen, samt en guitar fra det danske rockband Pretty Maids.

 

”Vores fantastiske nye café på Rådhuspladsen giver os et helt nyt look her i hjertet af København. Vi glæder os helt vildt til at åbne dørene for alle vores både nye og faste gæster og til at indvie den danske Wall of Fame med nogle af Danmarks største musikstjerner,” siger Dave McBeth, som er General manager på Hard Rock Café København. Den nye restaurant åbner i dag for gæster, men vil også fejre åbningen med forskellige aktiviteter over de næste par måneder.

image005

 

Om Hard Rock Cafe København:

Hard Rock Café København har siden åbningen i 1995 budt gæster fra hele verden inden for til den unikke kombination af god mad, stjernestøv og rockmusik.

Hard Rock er kendt for sin samling af lækre burgere, og kan derudover prale af et omfattende drinkskort med både Hurricanes, Margaritas, signaturfavoritter, samt de alkoholfrie ”Alternative Rock”-varianter. Hard Rock har en stolt tradition for at støtte filantropiske og velgørende projekter i både ind- og udland. I Danmark har Hard Rock gennem flere år bl.a. støtte BørneCancerFonden, som Hard Rock Café København indsamlede 100.000kr for sidste år, ligesom Hard Rock Cafe København har støttet organisationer som A Race Against Breast Cancer, Fødevarebanken og WhyHunger.

Ligesom i resten af verden har Hard Rock København også en Rock Shop, som tilbyder rock’n’roll-inspireret merchandise med det berømte Hard Rock logo. Samtidig kan gæster og turister i den københavnske butik købe en række produkter, som er unikke for København.

 

Om Hard Rock International:

Med 198 lokaliteter i 63 lande, heraf 152 cafeer, 21 hoteller, Live venues og 10 casinoer er Hard Rock International (HRI) et af verdens mest kendte brands, der startede i London i 1971 med en Eric Clapton guitar. I dag har Hard Rock verdens største kollektion af music memorabilia, som er udstillet på caféerne og hotellerne rundt om i verden.

De ikoniske caféer kan findes både i London, New York, San Francisco, Sydney og Dubai, og kædens populære hoteller og casinoer kan besøges i Bali, Las Vegas, Chicago, Cancun, Ibiza, Palm Springs, San Diego og Singapore. De næste nye Hard Rock caféer er på vej i San Juan, Seville og Nice, ligesom de nyeste Hard Rock Hoteller er på vej i Daytona Beach, Los Cabos, Dallas-Fort Worth, Abu Dhabi og Haikou i China. For yderligere information besøg www.hardrock.com. Info on english

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account