De fleste tænker på deres helbred og sundhed på den ene eller anden måde, og vi hører om flere og flere, der rammes af kræft og andre alvorlige sygdomme. Derfor er det også helt naturligt, at vi frygter at blive ramt af alvorlige sygdomme. Har du mistanke om, at du fejler noget alvorligt, eller har du fundet en mistænkelig knude et sted på kroppen, kan du søge læge. Det er dog ikke altid, at lægen finder noget eller vil gå videre med dine bekymringer. Der kan også være lange ventetider, og det er ikke altid, at tålmodigheden rækker langt, når man er bekymret for sig selv og sit helbred.
Få tjekket dit helbred med en MR-scanning uden henvisning
Flere og flere får foretaget en MR-scanning, hvis man har mistanke eller frygt for kræftknuder. En løsning på dine bekymringer kan derfor være en mr scanning uden henvisning. Det kan nemlig være en stor lettelse at få lavet en MR-scanning uden henvisning, så man enten kan få afkræftet, at der skulle være noget, eller man kan få bekræftet sin mistanke og derfor hurtigt kan blive behandlet. Det er nemt, fordi du ikke behøver en henvisning, ligesom du heller ikke er afhængig af, om din læge har tid. Det er heller ikke alle, der stoler på sin læge, og hvis du er en af dem, kan du med fordel investere i en MR-scanning uden henvisning.
Hvad er en MR-scanning?
En MR-scanning er en teknik, der kan fange skarpe billeder af kroppen indefra. Teknikken anvender magnetfelter og radiobølger, og derfor bliver du ikke udsat for røntgenstråler og andre former for skadelig stråling som ved en CT-scanning. Får du foretaget en helkropsundersøgelse, bliver du scannet i syv kropsregioner, herunder hoved, hals, bryst, ryg, mave og bækken. Under scanningen bliver der kigget efter spor af kræftsygdomme, som man gerne vil opdage i tide, så det ikke spreder sig yderligere.
Hvordan foregår det?
Når du skal scannes, skal du ligge på en madras på ryggen, så du ligger behageligt og kan slappe af. Det er nemlig vigtigt, at kroppen slapper af og bliver holdt i ro for at få de bedste billeder af dit indre. Når du ligger godt, bliver du ført ind i scanneren, som er åben i begge ender. For at kunne fange de nødvendige radiobølger, bliver der ført en spole hen over dig. Ansigtet vil hele tiden forblive frit, og du kan både se film og høre musik under scanningen.