I år ønsker tæt på halvdelen af danskerne at prioritere det hjemmelavede måltid i
sommerferien. Og når danskerne skal kaste sig over aftensmaden, bliver det særligt
med fokus på retter, der kan laves mad på grillen. Det viser en ny landsdækkende
undersøgelse fra HelloFresh.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Wilke på vegne af HelloFresh og viser at
hver anden dansker i år (50%) vil spise mad på grill, når de holder sommerferie hjemme i
Danmark. Dette er efterfulgt af danske egnsretter (17%) og grønne salater, herunder
pastasalater (15%).
Noget kan dog tyde på, at danskerne godt kunne bruge en hjælpende hånd, når grillen skal
tændes og maden skal laves. Danskernes søgninger på “hvordan griller man” steg nemlig
sidste sommer med hele 143%. “Grillopskrifter” blev også googlet flittigt med hele 2.400
søgninger i maj og juni.
Derfor har chefkokken hos HelloFresh, udviklet en række råd til, hvordan danskerne kan
lave nem og velsmagende mad på grill, baseret på de spørgsmål, som danskerne ofte søger
svarene på.
EKSPERTENS BEDSTE TIPS TIL MAD PÅ GRILLEN:
Udviklet af gastronomisk chef i HelloFresh, Nanna Elisabeth Vestergaard Kaldan.
Hvordan laver jeg de mest smagfulde majskolber på grillen?
Findes der noget, som skriger sommer mere end grillede majskolber? Nej, vel? Og faktisk er det utrolig let. Tænd grillen på høj varme og grill majsen i 10 minutter. Lækre nok i sig selv, men endnu bedre med smør og salt for den ultimative smag af sommer.
Hvad er det bedste tilbehør til grillmad?
Der er masser af plads til kreativitet, når du skal finde det perfekte tilbehør til din BBQ-middag. Hvis du vil være på den sikre side, har vi et par populære bud, som med sikkerhed vil forkæle dine gæsters smagsløg. En frisk kartoffelsalat med danske kartofler, grillede grøntsager eller en god omgang coleslaw falder altid i god jord. Giv ganen et kick med en hvidløgsdressing og top middagen af med lune fladbrød vendt på en stegende varm pande eller direkte på grillen.
Hvordan laver jeg den perfekte flæskesteg på gasgrill?
Der er ikke et øje tørt, når din knasende flæskesvær og møre steg serveres direkte fra grillen. Brug indirekte varme og tilbered din flæskesteg på enten gas- eller kulgrill. Skru op for smagen med frisk rosmarin og timian samt salt og hvidløgspulver som gnides mellem alle sværene og placer flæskestegen med fedtkanten opad og begynd din indirekte tilberedning. Derefter dækker du grillen til og finder en god portion tålmodighed frem. Den mest saftige steg opnås nemlig efter mellem halvanden time og 2 timer og 15 minutter, eller når centrumtemperaturen når cirka 65 grader. Vi ved godt, at du må være rigtig sulten nu, meeeen… stegen har nu godt af at stå 10-15 minutter inden du serverer den. Hvis ikke sværen er sprød, kan du skære den af og grille den ved direkte varme – hold øje med sværen og hold kødet varmt imens.
Salat til grill – hvad skal jeg vælge?
Vi er ret sikre på, at ingen kimser ad en frisk, dansk kartoffelsalat. Denne kolde forkælelse passer perfekt med dit møre stykke kød. Kog dine kartofler som du plejer, og forbered din dressing imens. Bland rødløg, creme fraiche, græsk yoghurt, purløg og smag til med salt og lidt god sennep og din kartoffelsalat er klar til at blive serveret.
Hel kylling på grill – hvordan griber jeg sådan en an?
Hemmeligheden bag en saftig kylling er at tilberede den ved indirekte varme. Gnid kyllingen grundigt både indvendigt og udvendigt med flagesalt. Placer kyllingen på din 200 grader varme grill og lad tænderne løbe i vand, mens du venter 45-60 minutter. Tjek kyllingen hvert 15. minut og roter det til en 90 graders vinkel, hvis den bliver for brun på den ene side. Find stegetermometret frem og mål kyllingens inderste temperatur – den skal være 72 grader. Voila – nu har du saftig kylling med sprødt skind.
Hvad er de bedste grøntsager til grillen?
Squash, peberfrugt, svampe og løg er dine bedste venner, når der skal grøntsager på grillen. Opvarm grillen til 170 – 220 grader, kom olivenolie, salt og peber på dine grøntsager og tilbered dem indtil de bløder en smule op og får de fine grillmærker. Sæt din timer til 5-10 minutter og døs ikke for meget hen i solstolen – det er en god ide at holde et vågent øje på dine grøntsager.
Hvordan laver man stegt flæsk på grill?
Første tip: saltlage! Det er super let – du hælder blot 1,4 L vand, 5 spiseskefuld salt og 3 spiseskefuld sukker over kødet og lader det trække i 2 timer og 30 minutter. Tænd din gasgrill på mindst 200 grader, hæld saltlagen fra og dup kødet tørt med et rent viskestykke. Grill kødet 3 minutter på hver side, indtil du ser de flotte grillmærker. Reducer varmen til medium og fortsæt tilberedningen 4-7 minutter. Find stegetermometeret frem og check det tykkeste stykke kød – hvis det er mindst 62 grader, kan du tage kødet af grillen. Sammen med nye danske kartofler og en lækker persillesauce vil disse sprøde godter tage sommeren til et endnu højere niveau!
__
OM UNDERSØGELSEN:
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Wilke for den globale måltidskasseleverandør HelloFresh. I undersøgelsen har HelloFresh adspurgt 1.000 danske respondenter på tværs af landet i aldersgruppen 18-70 år.
Du kan læse mere om HelloFresh’ på deres hjemmeside HER