Et køkken behøver hverken at være klinisk hvidt eller sterilt. Et funktionelt køkken kan sagtens emme af personlighed. Der findes mange måder hvorpå man kan skabe en mere personlig og hyggelig stemning i køkkenet. Det kan både være noget så simpelt som at stille gryder, skeet og krydderurter frem, mens det nogen gange kræver maling og pensel, før man føler det er helt rigtigt.
Et køkken er ikke længere bare et køkken. I dag bruger vi køkkenet til så meget mere end ‘bare’ at lave mad. Køkkenet er også her hvor vi arbejder, laver lektier og kan sidde og hygge os. Tendensen er derfor også klar – køkkenet skal være personligt, og det skal være individuelt.
I denne guide vil vi give inspiration gennem vores bedste hacks til hvordan du gør din køkkenindretning personlig.
Find dit eget personlige tvist
Ofte bliver vi inspirerede af andres indretning og særligt kan de modige valg i køkkenet være med til at give os lyst til at fornye vores eget hjem. Det vigtigste step i processen i at personliggøre hjemmet og særligt køkkenet er dog at kunne definere ens personlige stil. Vil du have et mere personligt køkken, er det nemlig essentielt at du kan udvælge farver, elementer og kvaliteter, som du mener vil udgøre din personlige stil.
For nogle er et personligt køkken det minimalistiske køkken, mens det for andre vil give det personlige tvist at sætte køkkengrejet frem og pynte med favoritskåle, -kopper og skærebrætter.
Inden du tager på den store shoppetur eller påbegynder det store DIY-projekt, er du derfor nødt til at finde frem til om du er til naturmaterialer, minimalistisk stil, farver og pynt eller måske noget helt andet.
Pynt og kunst til væggene
En oplagt måde at give køkkenet nyt liv er ved at pifte væggene op. Der findes mange måder at pifte væggene op på. Det kan både være ved at opsætte fliser, hænge en personlig opslagstavle eller ved at pynte med kunst i køkkenet.
Kunst kommer i mange former og der kan derfor både være tale om malerier, plakater eller personlige billeder. Om du synes enkelte stykker kunst eller en større billedvæg er det der passer ind, begge løsninger er en oplagt måde at give dit køkken et personligt udtryk. Billeder kan understrege din stil og samtidigt give dig noget fint at kigge på, når du laver mad.
Kontrastfarver
Er du glad for farver i dit hjem og ved nøjagtig, hvilke farver der går godt sammen? Så er små farvede pynteting og nips måske ikke nok til dig? Er du ny i farver og vil tilføje det til dit køkken, kan små elementer som en holder til grydeskeerne i en fin kontrastfarve eller pynt på væggene i farver måske være nok for dig.
Er du helt vild med farver, så er farvede vægge i køkkenet eller farvede fliser i køkkenet måske det helt rette personlige tvist til dig?
Vælger du at male flere vægge i farver, kræver det en større forståelse af, hvilke farver der fungerer sammen – også når det kommer til interiør.
Farvevalg kan være lidt af en hovedpine for de fleste. Hemmeligheden bag det rette farvevalg er derfor ikke at må overse de små detaljer i køkkenet, som i sidste ende måske ville kunne irritere øjet. Du kan med fordel eksempelvis vælge en nuance som dine køkkenlåger. Samtidigt kan du også skabe en cool effekt i rummet ved at vælge en kontrastfarve til køkkenlågerne og derved udvide farvepaletten.
Brug naturlige materialer
Når det kommer til at skabe personlighed og hygge i køkkenet er det ikke kun farver og vægpynt der er vigtigt. Et af de vigtigste hacks til at skabe personlighed i køkkenet handler også om at vælge de rette materialer til din stil.
Et godt hack er derfor at bruge naturlige materialer i køkkenet. Har du mange farver i køkkenet og mangler naturlige elementer kan du med fordel slynge et lammeskind i hyggekrogen i køkkenet eller pynte med et fint marmor fad. Materialer som sten og træ er også gode til at bryde med de hvide flader og skabe, som vi ofte ser i køkkenet. Her kan man også vælge skærebrædder i forskellige slags træ, som både er dekorativt og funktionelt.
Vi håber du fandt denne guide inspirerende til en kommende opdatering af køkkenet. Vil du læse mere om indretning på vores side, så læs også vores guide til optimering af dit storkøkken.
Super god artikel! Har I nogle forslag til, hvilke farver, som går bedst sammen i mit nye køkken? Jeg kan godt lide mørke farver, men er bange for, at det alt for mørkt i køkkenet. Og hvad nu, hvis det går af mode? Det koster trods alt en slat at re-male sit køkken på ny. Håber I kan hjælpe 🙂