Alle mennesker ved hvad kanel er og de fleste husker det nok som et julekrydderi. Hos de fleste mennesker har kanel plantet sig så godt i vores hukommelse, at vi nærmest kan smage og dufte det bare ved tanken. Men kender vi egentlig alle facts om dette spændende krydderi?
Kanel kommer fra inder-barken af kaneltræet (Cinnamomum), som er i familier med laurbærtræet. Kaneltræet lever i tropisk klima. Når man skal skaffe kanel gøres det ved, at banke inder-barken løs, som skæres fra og tørres. Herefter ruller den sig automatisk sammen til små rør, som vi kender den fra apoteket og andre specialbutikker. Heraf kommer navnet canna, som på latinsk betyder, små rør. Når rullerne er helt tørre, så kan man pulverisere dem til stødt kanel. Der findes flere forskellige arter af kanel. Eksempelvis Sri Lanka-kanel som de fleste mennesker foretrækker. Der findes også Kina-kanel som er mere skarp i smagen. Fra kaneltræets blade og små grene kan man udvinde kanelolien, som bruges til lægeligt brug. Denne kanelolie kan man også finde i nogle få cremer. Man bruger også kanelblomsterne som krydderi.
Historie om kanel
Kanel har været kendt i rigtig mange år, faktisk helt tilbage fra oldtiden. I mange dele af verden, som eksempelvis Indien tænker man ikke på kanel som et sæsonkrydderi, som vi eksempelvis gør i Danmark og store dele af norden. I eksempelvis Indien bruger man nemlig dette krydderi i hverdagen i mad. Man har brugt kanel i mad langt tilbage i tiden men man har faktisk også brugt det som lægemiddel. Man siger at kanel er utrolig godt for fordøjelsen – dog med respekt for overdrivelse.
Sundhed
I Tyskland blev der i 1978 dannet noget der hed Commission E, som gennemgik sikkerhed og virkning af 380 urter til terapeutisk brug. Commission E anerkender kanels anvendelse mod milde mavesmerter, som appetitstimulerende middel og til at fjerne fordøjelsesbesvær.
Forskere ved Kansas State University har opdaget, at kanel dræber Coli-bakterier og er derfor også godt mod bekæmpelse af madforgiftning. Under forskningen tilsatte forskerne cirka en million colibakterier til æblesaft samt en teskefuld kanel. Herefter fik det lov at stå og virke i 3 dage. Da safter efterfølgende blev undersøgt igen, viste det sig, at 99,5 procent af colibakterierne var døde.
Forskning har også vist, at kanelolie er svampehæmmende, antiviarale, bakterie- og larvedræbende. Kanelolie viser sig nemlig at have effekt mod multiresistente stafylokokker samt en bakterie ved navn Bacillus cereus, som forårsager fødevareforgiftning. Denne bakterie findes naturligt i jorden, hvorfra den overføres til vegetabilske fødevare.
Blodsukker
Kanel er i de senere år især blevet kendt for dets blodsukker-regulerende egenskaber. Meget tyder på, at kanel vil kunne benyttes mod insulinressistens og type 2 sukkersyge, som er ikke-insulinkrævende. Man har i et forsøg med mus og rotter givet et tilskud af kanel og derved kunne reetablere følsomheden over for insulin i deres fedtceller. Cellernes glukoseomsætning blev øget med faktor 20 hvilket skyldes kanelens indhold af Methyl-hydroxychalcon-polymer (MHCP). Denne påvirker både cellernes insulinreceptorer og forstærker desuden virkningen af insulin. Forskningen har også vist, at indtagelse af risengrød tilsat 6 g kanel reducerer den stigning i blodsukkeret, som følger efter et måltid, ligesom kanel forsinker den tid det tager mavesækken at tømmes videre ud i tarmen idet, at det påvirker mæthedsfornemmelsen.
Kolesterol
Kanel har en blodfortyndende effekt, hvilket kan sænke blodets indhold af triglycerider LDL- og totalkolesterol.
Kanelens magi
Der er blevet lavet ikke offentlige forsøg, hvor deltagre har ”sniffet” kanel og dermed har fået en bedre hukommelse. Deltagerene klarede huskeopgaverne bedst efter at have snuset til kanel i forhold til andre eller ingen dufte.
Der findes også rygter, som mange mener, er sande. Disse rygter går på, at kanel er et naturligt afrodisiakum, som betyder at det fremmer den mandlige erektion.
En testefuld kanel indeholder 28 mg calcium, 1 g fiber, knap 1 mg jern samt vitamin C, K og mangan. Derudover indeholder kanel æteriske olier, som bidrager med den stærke smag og duft i form af augenol og kanelaldehyd. Kanel indeholder også sukkerstof, mannit (et alkohol), garvestoffer og harpiks.
Bivirkninger
Nogle mennesker kan ved større doser få bivirkninger. Disse bivirkninger kan være hududslæt eller anden form for hudirritation i mund og- eller maveslimhinder. Det anbefales ikke at man indtager store doser af kanel i længere perioder. Dette skyldes stoffet coumarin, som kan blive for højt. Coumarin belaster leveren og specielt derfor anbefaler fødevaremyndighederne, at et 2-årigt barn højest får 0,3 g kanel på deres risengrød. Det kan være en god idé at blande lidt kanel sammen med sukker, hvorpå kanelsmagen overføres til sukkeren og er derved nemmere at påføre på risengrøden. Skulle man være uheldig at være kommet ud for disse bivirkninger, skal man huske, at de ophøre ved indtagelsen. Vælg kanel fra Sri Lanka som kun indeholder ganske lidt coumarin.