Lun æbletærte med kastanjepuré

Kastanjer og borddækning 001

Skrevet d. 12. oktober 2010 af Bent Hovald Norden
I kategorien: Artikler, Brød og kager, Desserter, Opskrifter

Efteråret og efterårsferien står for døren. Nogle bruger måske ferien på at gå i skoven og samle kastanjer og fremstille kastanjedyr. Kastanjen er en nød, som blot indeholder mindre olie og mere stivelse end sine artsfælder.

De kastanjer, der bruges til de føromtalte kastanjedyr, hedder hestekastanjer, i daglig tale blot kaldet, kastanje, er i virkeligheden ikke en kastanje. Den er af skålfrugtefamilien med ca. 30 forskellige træer og buske.  Den ægte kastanje, ædelkastanjen, vokser på et 30 m. højt  træ med aflange savtakkede blade med brune nødder.  Nødderne sidder af og til sammen i en lille klase omgivet af et pigget, grønt hylster. Kastanjerne vokser vildt i Frankrig og Italien. Kastanjerne indeholder mange kulhydrater. Ægte kastanjer, friske, kan spises rå. Den smager lidt sødere end andre nødder. Danske kastanjer er dog ikke helt modne. Det er vigtigt, de ikke har sorte pletter inde i nøden. Køb derfor kastanjerne hos en grønthandel og bed ham skære dem igennem, fremfor at købe  dem i supermarkedet. I specialforretningerne kan kastanjerne købes både afskallede, som kastanjepuré, på glas eller i dåse, tørrede eller som kastanjemel.  Købes de på glas, er de oftest sødet med vanilje.

Inden kastanjerne spises. Ris da et krys i dem på den flade side. Kog dem derefter i rigeligt vand i 1o minutter. Når kastanjerne har kogt fjernes skallen med en skrællekniv.

Lun æbletærte med kastanjepuré

Mørdej:

3 dl. hvedemel

1/2 dl. sukker

100 g. koldt smør

1 æggeblomme

Fyld:

150 g. marcipan

2 æbler

1 1/2 dl. sukker

citronsaft

Kornene fra en stang vanilje

Dejen æltes sammen og stilles til hvile et koldt sted. Imens dejen hviler, skrælles 2 æbler, som skæres i både. De drysses med citronsaft, så de ikke bliver mørke.

Når dejen har hvilet, rulles den ud i en stor tærteform. Marcipanen rives og fordeles over tærtebunden. Den forbages i 10 minutter ved 170 grader. Herefter lægges æbleskiverne på den forbagte tærtebund. Kornene fjernes fra vaniljestakken med en lille skarp kniv og blandes med sukkeret. Bag tærten til æblerne har fået farve.

Kastanjepuré:

750 g. kastanjer

1 dl. piskefløde

1 knsp. kanel

Kastanjerne koges i letsaltet vand i ca. 30  min. Herefter pureres de. Pureen varmes op, fløde og kanel tilsættes.

VN:F [1.9.17_1161]
Hvad syntes du om dette?
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Om forfatteren: Bent Hovald Norden

Bent Hovald Norden

"Lun æbletærte med kastanjepuré" er skrevet af Bent Hovald Norden
Du kan læse mere om her

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

 

Om Madmagasinet

Madmagasinet.dk er et nyt online madmagasin med fokus på spændende artikler om mad & vin, samt skrive om tips og trends, gear og gadgets, og vi vil have en række madanmeldere rundt i landet, som vil skrive om danske spisesteder og restauranter.

Læs mere om os her