Mellemøstlig middag

Her er sammensat et par lækkerier fra det mellemøstlige køkken, maden er ganske velegnet til en buffet, men kan jo også laves på en hverdagsaften, og gerne i rigelige mængder da resterne evt kan tages med til frokost dagen derpå.

Retterne består af:

Fatayer: De kan have forskelligt udseende og fyld, men tilberedes oftest med spinat, feta eller kødfyld. De spises i store dele af mellemøsten.

Kofta-ret: Kofta/köfte kendes normalt som små kødboller i en sauce eller sat på spid, men i denne opskrift er det tilberedt i en bradepande, som en lag-på-lag ret.

Hummus: Kikærtepuré, serveres ofte som forret eller som tilbehør.

Yoghurt marineret spidskål.

Opskrifterne følger her:

Fatayer

Opskrift på ca.15-16 stks.:

  • 500 gram mel
  • 25 gram gær
  • ½-1 dl olivenolie
  • 2 dl vand
  • 2 tsk groft salt
  1. Vandet varmes til 37 grader, og gæren opløses heri.
  2. Mel, salt og olie tilsættes.
  3. Ælt dejen, den skal være lidt klistret.
  4. Sæt dejen tildækket til hævning ½ times tid.

Fyld:

  • Ca.100-150 gram spelt
  • En stor pose frisk spinat
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 50 gram pinjekerner
  • 1 citron
  • Salt & peber
  • Olivenolie
  1. Kog spelt efter anvisning på posen.
  2. Hak imens løget, pres hviløgene.
  3. Kom olie på panden, tilsæt løg og hvidløg når olien er varm.
  4. Steg løgene en smule, og tilsæt herefter skyllet spinat.
  5. Pres citronsaft udover blandingen og steg et par minutter.
  6. Rist pinjekernerne på en varm pande.
  7. Bland alle ingredienserne i en skål.

Herefter delen du dejen i 3-4 klumper og ruller dem ud med en kagerulle. Dejen skal være rimelig tynd, men ikke for tynd. Udstik dejen med en skål eller en større kop, og rul denne yderligere ud med kagerullen. Beklæd en bradepande med bagepapir og lig dejstykkerne klar på bradepanden. Kom 1 lille spsk fyld på hver cirkel, og fold dem i en trekant – det gør du ved at samle dejen på midten, og herefter tage to hjørner ind mod midten. Det er vigtigt at sammenføje kanterne, således at fyldet ikke falder ud under bagning.

Du kan også lave Fatayerne som halvmåner, her folder du bare den ene halvdel over dem anden, og sammenføjer dejen med fingrene eller evt en gaffel. Pensl dem med pisket æg. Bages ved 250 grader i ca.10-15 min.

Kofta-ret:

Opskriften er til en hel bradepande.

  • 1½ kilo hakket oksekød/evt half and half okse- og lammekød.
  • 1 stort bundt kruspersille
  • 5 fed hvidløg
  • 2 spsk stødt spidskommen
  • Groft salt & friskkværnet peber
  • 1-2 spsk. Tandori Marsala (denne blanding indeholder en god blanding af mange af de krydderier der ofte bruges i det mellemøstlige køkken – du kan alternativt komme paprika, kanel, ingefær, bukkehornsfrø, revet muskat og lidt nelliker i)
  • 1-1½ kilo økologiske kartofler m.skræl
  • 2 dåser hakket eller flåede tomater
  • Olivenolie
  • Kødet kommes i en stor skål, heri kommes krydderierne og persille som du nipper af river i. Pres hvidløgsfedene i. Ælt farsen med hænderne godt og grundigt så krydderierne trænger ind i kødet. Lad farsen stå og trække på køl mindst 1 times tid.Rengør kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver.

    Smør bradepanden godt med olie, bred farsen ud så den dækker hele bunden. Kom kartoffelskiverne på taglagt i rækker henover farsen i ét lag. Endeligt hældes de hakkede tomater øverst.

    Tilberedes i en 225 graders varm ovn, den første ½ time i midten af ovnen, dernæst i 15-30 min. på nederste rille.

    Hummus:

    • 250 gram kikærter
    • Salt
    • 3 spsk tahin
    • 2 fed hvidløg
    • ½-1 hel friskpresset citronsaft
    • 2 tsk stødt spidskommen
    • 1 ½ dl vand, gerne kogevandet fra kikærterne
    • En smule olivenolie

    Kikærterne udblødes natten over. Hæld vandet fra og kog dem med rigeligt nyt vand i ca. 1 time. Blend kikærterne med tahin, hvidløg, citronsaft, krydderier samt kogevand. Smag hummusen til, tilsæt evt lidt mere olie.

    Yoghurt marineret spidskål:

    Der bliver til en salatskål.

    • ½ stort spidskål eller 1 helt lille
    • 1 citron
    • ca.4-5 dl yoghurt naturel
    • Frisk kværnet peber
    • Evt finthakkede hasselnødder til pynt

    Skær spidskålen i tynde strimler, skyl og slyng i en salatslynge. Lad den dryppe helt af. Kom kålen i en skål, pres citronen henover, kom en del frisk kværnet peber på og hæld yoghurten på. Rør godt rundt i salaten så kålen bliver marineret i væden. Smag til.

    Retterne kan skiftes ud og erstattes med andre, eks vis Tzatiki istedet for hummus, kofta farsen kan tilberedes som små frikadeller istedet, og man kan evt vælge en frisk grøn salat til istedet for spidskålssalaten. Server gerne forskellige slags oliven til retterne.

    0 Kommentarer

    Leave a reply

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    ©2024 Madmagasinet

    Log in with your credentials

    or    

    Forgot your details?

    Create Account