Jeg høre tit kommentaren “det skal du ikke være bange for, der sker jo ikke noget”, men det er som om, at denne kommentar aldrig siver ind. Måske forstår de i virkeligheden ikke hvad det er jeg er bange for.
“Hjertet begynder at hamre og det føles som om det vil ud af brystkassen. Halsen snører sig sammen, munden bliver tør som en ørken, uanset hvor meget vand jeg drikker. Sveden pibler frem på panden og i håndfladerne. Hænderne er kolde. Vejrtrækningen er tung, måske hurtigere. Det prikker for øjnene og alting bliver pludselig sort.”
Angst er en lidelse mange lider under. Det er ikke en decideret sygdom, men alligevel er det muligt at få piller imod det. Det er meget svært at forstå inden i mit hoved, hvordan jeg lige har skulle forholde mig til det, den gang jeg fik at vide, at jeg har angst.
Jeg var 22 år, da jeg fik af vide, at jeg lider af angst. Ordene lød således, “Det er en lidelse, som du må lære at leve med resten af dit liv..”. Det var en hård mundfuld at sluge. Man kan blive bedre til, at arbejde med sin angst, men at den aldrig ville forsvinde helt, var helt uudholdeligt for mig. Min hjerne begyndte pludselig at køre rundt og en helt masse forskellige spørgsmål hoppede pludselig ind i mit hoved. Hvad skal jeg gøre? Kan jeg overhovedet leve med dette resten af mit liv? Har den altid været der? Hvorfor er den der?
Angsten
Jeg har meget svært ved at tage ud og handle, imens der er rigtig mange mennesker, jeg kan ikke tage toget alene, hvis jeg gør, så får jeg det fysisk dårligt. Hvordan kan jeg få det fysisk dårligt, når det er en psykisk lidelse?
Det og meget mere havde jeg meget svært ved at kapere i mit hoved. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor det lige var mig, som havde denne lidelse. Jeg måtte til bunds i den her sag. Jeg var meget heldig, for jeg var kommet det rette sted. Jeg var endt, på et socialt sted, hvor man skulle lære at arbejde og bearbejde denne angst. Udover angst led jeg på daværende tidspunkt også af depression. Jeg gik samtidig hos en psykolog, som var hende, der havde guidet mig derhen. Jeg følte mig på daværende tidspunkt ret urimelig gjort og latterlig på samme tid. Det var bestemt ikke sjovt at være mig. Jeg følte, at jeg var endt i helvede og kunne virkelig ikke finde en udvej. Men det skulle vise sig, at der var en udvej.
I dag sidder jeg og føler en helt masse overskud i forhold til den gang. Jeg vil ikke beskrive mig selv, som fri for alt dette. Jeg har stadig rigtig mange dårlig perioder, hvor jeg virkelig stadig føler, at jeg har brug for hjælp, men inderst inde vil jeg ikke modtage denne hjælp, af den simple årsag, at jeg føler mig for god til det. Jeg føler mig ikke syg. Jeg skammer mig og det er nok inderst inde det, som får mig til at kæmpe mig op af disse huller. Når jeg føler mig presset og i en utrolig dårlig situation, så tænker jeg tilbage på, hvor jeg engang kom fra. Det lyder måske hårdt, men det hjælper faktisk. Lige nu har jeg det godt – i hvert fald i forhold til, hvordan jeg havde det den gang. Det er måske også det, som får mig overbevist om, at jeg kan se endnu mere lys for enden af denne tunnel, som jeg er på vej ud af.
Somme tider er der tidspunkter, hvor jeg er tvunget til, at tage toget i myldretiden. Det er en grusom oplevelse. Det er det virkelig. Fra det tidspunkt, hvor jeg booker billetten, til der hvor jeg rent faktisk stiger på toget, er et helvede. Det føles, som om tiden står stille. Den tid føles bestemt ikke anderledes end dengang jeg virkelig led af angst. Men stadig tænker jeg tilbage, og tænker, at det nok skal gå, fordi det har jeg klaret så mange gange før! Når jeg så endelig sidder i toget bruger jeg alt min opmærksomhed på, at finde de positive ting. Det kan være en lille pige med lyst hår, som sidder i toget og smiler til mig. Jeg benytter alle muligheder, for at opsuge alt positivitet, for det er, hvad jeg har lært. Det kan stadig lyde utrolig svært for folk der rent faktisk stadig lider meget af angst, samtidig med, at det kan lyde noget så simpelt for folk, som ikke “fejler noget”.
Jeg lider af social angst. Det er tydeligt, og ret åbenlyst, for folk der kender til angst. Mennesker som ikke kender til angst, har måske svært, ved at sætte sig ind i situation, det er også helt fair. Jeg bebrejder jer i hvert fald ikke. Jeg har levet 22 år uden, at vide hvad pokker der var galt med mig. Nu føler jeg mig afklaret, og det giver mig en hvis ro, trods jeg stadig har en del at kæmpe med.
Jeg vil gerne indrømme, at der er stor forskel på, når jeg har lykkelige episoder i mit liv, sammenlignet med ulykkelige perioder. Jeg er glad for at jeg har gjort det klart for folk omkring mig, hvad det vil sige at have angst, og at jeg er en af de mange, som lider af denne lidelse. Under de mest ulykkelige perioder, lider jeg meget af angst og føler mig meget udsat. Vi har alle sammen svært ved at se lyset i disse perioder. Men man må bare prøve at forstå, selvom det kan være svært, at de folk, som lider meget af angst har det endnu sværere.
Kroppen husker angsten
Menneskets hjerte og krop husker de sanselige opfattelser, som vi gennem et helt liv får. Det kan være lugte, dufte, eller noget øjet opfanger. Det er disse sanser, som vi muligvis har fået i en tidligere alder, som spiller ind, når angsten melder sig. Hjernen opfatter altså sanser i nutiden, som den derved referere til oplevelser i fortiden. Derved oplever man samme følelse som dengang, det er i korte træk sådan angsten fungerer.
Det vil sige, at det man opfatter som angst, eller det der tricker hjernen kan være simple ting, som duften af kaffe, lugten af bilos osv. På den måde er angst en ond cirkel, man kan ikke altid være forberedt på at den kommer, og derfor er det yderst vigtigt, at lære at håndterer den på den rette måde.
Hvordan kan man tackle angst
Når man skal arbejde med sin angst, så er det vigtigt at tage små skridt. Man skal ikke bare hoppe på toget i myldretiden, hvis det er det, som man er bange for. Lav i stedet en liste over hvad der ville være værst og hvad der ville være nemmest. Start med at udfører den letteste opgave, i dette tilfælde, kunne det være, at gå hen til toget, når man ved der ingen mennesker er med det. Du skal nu bare stå der og opserverer. Følg listen herunder.
- Anerkend det du føler og vær i det med alle dine sanser og følelser
- Accepter hvis angsten melder sig. Undersøg den. Hvis det bliver for meget, så gå væk fra angsten.
- Undersøg dine følelser nøje. Hvor sidder angsten, hvilke følelser frigiver din krop.
- Prøv at finde positive oplevelser i situationen. Er der noget der kan aflede din angst?
- Det du er “bange” for, er det noget der finder sted lige nu, eller tænker du på noget der tidligere er sket.
- Kig dig omkring og opserver hvordan andre agerer i samme situation, der de utrygge ud?
Når du på din liste har klaret første punkt, og du finder det nemt, så gå til næste punkt på listen. Men du må ikke gå videre til nummer tre, fordi du føler dig stærkere. Det er vigtigt at tager meget små skridt. Efter en endt øvelse, er det vigtigt at du husker at noterer dig, hvilke gode oplevelser du fik ud af det. Skriv gerne ned og ros dig selv, hvis du synes at du klarede det bedre end du plejer. Denne note liste, hvorpå du har skrevet ros, kan være et godt redskab, at tage med i situationer, hvor du selv mener angsten kunne komme. Kig på listen og læs den. Den vil give dig ro og du vil derved føle, at du får et bredere overblik i situationen.
I dag ser jeg mig selv, som en normal person, som blot har nogle områder i mit liv, som jeg skal tage særlig hensyn til. Det kan jeg kun se, som en bedrift, en stærke side af mig selv. Mange mennesker påstår, at svage sider gør én stærk, det kan jeg vist godt skrive under på. Jeg ser den dag i dag på dette mareridt, som en udfordring, som forhåbentlig en dag vil føre mig, til noget endnu bedre end det, den har ført mig til i dag.
