Brændenældesuppe
Brændenælden indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler og er bl.a. rig på jern. Derfor er det en meget sund og næringsholdige plante der er god at spise, hvis man tilberede den rigtigt. Smagen minder en smule om spinat. Læs eventuelt vores indlæg om brændenælden.
Nyttige redskaber:
Handsker eller plastikposer til at tage på hænderne når du plukker brændenælden.
Kurv eller plastikpose
Til 4 portioner:
150 g (1/2 liter) Brændenældetoppe eller skud og blade af brændenælde. Skuddende er især spækket med vitaminer og mineraler i starten af sommeren.
1 hakket løg
2 fed Hvidløg
2 kartofler
1 l vand
2 bouillon terninger (hønse eller grøntsag)
Det er vigtigt at finde et godt sted med brændenælder. Da den i Danmark betegnet som ukrudt og vokser vildt skal man være særlig opmærksom på hvor man plukker den. I din egen have er du i hvert fald sikker på der ikke er dyr der er spist eller tisset på dem. Påfør dig handsker før du begynder at plukke. Pluk de nye skud og blade og læg dem i kurven. Undgå planter med huller fra eksempelvis bladlus.
Pil de små blade af stænglerne, da det er bladene du skal bruge. Hak brændenælderne og løget fint. Hvis du er i god tid kan det være en fordel at lægge planterne i vand i en halv time før tilberedningen. Dette hjælper med at få den brændende fornemmelse ud af bladende. Brændenælde blandes med det finthakkede løg og svitses i olien. Hak hvidløg og kom det hele i en stor gryde. Hvis suppen skal fylde lidt mere, kan du komme et par kartofler i tynde skiver i. Tilsæt nu vand og bouillon terningerne. Kog suppen i ca. 10 min.
Det må da være en ægte dansk klassiker! 🙂