Rødbede – information og opskrifter med rødbede

Grøntsagen stammer fra italien, hvorfra den blev spredt udover hele Europa. I Østeuropa er det en meget central ingrediens i køkkenet bl. a. i suppen Borsjtj. Rødbeder indeholder 9% sukker  og 213 KJ pr. 100 g. Rødbedens røde farve skyldes betacyanniner, som nogle mennesker ikke kan nedbryde og derfor får farvet urinen rød. Det drejer sig om 10-15 % af befolkningen. Rødbeden er også forløberen for foderroen og sukkerroen. Rødbeden har også været anvendt som lægeurt.

En rødbeder kræver mange krydderier. Den går godt i spænd med eddike, syrlige bær, citronsaft, kapers, vin, æbler, peberrod og hvidløg. Derudover kræver den masser af salt og peber.

Her følger 2 opskrifter med rødbeder: Rødbedepesto samt en dessert med citron- og rødbedesorbet

Rødbedepesto:

  • 300 g rødbeder
  • 1/4 dl. olivenolie
  • 1/4 dl. citronsaft
  • 1 stjerneanis
  • Salt
  • Peber

Stjerneanis trækker i citronsaften 1 times tid, gerne længere. Rødbederne skrælles og rives groft på et rivejern.  De øvrige ingredienser til dressingen blandes. Tag stjerneanis op af citronsaften og bland saften med den øvrige dressing. Smag til med salt og peber og hæld dressingen over rødbederne 10-15 min. inden servering.

Citron- og rødbedesorbet

Citronsorbet:

  • 200 g. sukker
  • 2 dl. vand
  • 2 dl. preset citronsaft
  • skal fra 1 økologisk citron
  • 1 spsk. mascarponeost.

Find den form du vil fryse sorbeten ned i og stil den tomme form i fryseren allerede nu. Kom sukker og vand i en kasserolle og kog det op. Kog  den i 5 min. til den bliver klar og tag den derefter af varmen. Lad den køle af et kvarter eller længere. Den skal være helt kold. Tilsæt citronsaft og skal samt osten. Rør det til en ensartet masse. Smag til med mere sukker.

Hæld blandingen i den frosne form og stil den tilbage i fryseren. Rør i den med en gaffel efter 1 times tid og fortsæt sådan de næste 3 timer. Så er den klar til servering.

Rødbedesorbet:

  • 1 kg rødbeder
  • Skal og saft af 2 usprøjtede citroner
  • Rødbederne koges. Vandet, rødbederne har kogt i samt citronsaft blandes.
  • Sukkerlage:
  • 1 l. vand
  • 450 g. sukker

Ingredienserne til sukkerlagen koges op og afkøles. Sukkerlagen tilsættes rødbedevandet under omrøring.

Marengs:

  • 2 past. æggehvider
  • 100 g. flormelis

Æggehvider og flormelis piskes og til sidst tilsættes et par dråber citronsaft. marengsen vendes i. Efter ømrøring fryses det hele ned.

Kiwisauce:

  • 2 kiwifrugter
  • 50 g. akaciehonning
  • Saft af 1/2 citron

Kiwierne blendes. Citronsaft og akaciehonning røres i.

Pynt:

100 g. hakkede mandler

På en tallerken anrettes, med en isske, en kugle rødbedesorbet i midten med en kugle citronsorbet på hver side. Kiwisaucen lægges i en ring rundt om og  der drysses med hakkede mandler.

1 Comment
  1. Johnny 14 år ago

    Vi laver tit en rigtig nem råkostsalat, som består af 2-3 rødbeder, 3 store gulerødder og 1 æble. Riv og bland, og tilsæt evt. lidt appelsinjuice. Tilsæt evt. lidt ristede kerner/frø og rosiner.

    Det går til alle mulige retter fra kylling til lasagne – og børnene på 4 og 6 spiser det også gladeligt.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account