På fredag den 5. november er det J-dag, den dag, hvor bryggerierne frigiver årets julebryg. Hvis ikke man passer på og viser mådehold, kan det få ubehagelige følger dagen derpå. Her taler jeg ikke om de moralske tømmermænd.
Der findes ingen præcis definition på, hvad tømmermænd er, for alle mennesker er forskellige og vores kroppe reagerer forskelligt under påvirkning af alkohol. Men tømmermænd viser sig mellem 6 til 20 timer efter, man er er holdt op med at drikke og giver sig ofte udslag i en eller flere symptomer:
- – hovedpine
- – mavepine
- – tørst
- – svimmelhed
- – kvalme
- – diaré
- – hjertebanken
- – humørsvingninger
- – koncentrations besvær
- – træthed
- – lavt blodsukker
Man kan få bare en enkelt bivirkning eller flere af dem. De kan optræde i stærkere eller svagere grad, og kvinder er mere følsomme overfor alkohol end mænd.
Tømmermænd opstår på grund af dehydrering. Alkohol er vanddrivende, hvilket betyder nyrerne går i gang med at udskille mere væske, end vi kan nå at drikke. Drik derfor altid et glas ikke alkoholisk drik for hvert glas alkohol. På den måde undgår man symptomer for bundet med dehydrering: tørst, tørre slimhinder, svimmelhed, træthed samt lavt blodsukker og hovedpine.
Mavepine og kvalme er også meget almindeligt, når man har drukket meget alkohol. Alkohol irriterer mavesækken og bevirker maden ligger dér længere tid en normalt og øger produktionen af mavesyre og galde. Speciel hvis man drikker stærk spiritus som mørk rom og whiskey. Ligesom rødvin indeholder disse drikke flere smags- og tilsætningsstoffer, som forstærker tømmermændene. Endvidere skal man også holde sig fra den billige vin, med meget garvesyre og svovl, fremfor den dyre.
Spis mad sammen med indtagelsen af alkohol. Forskning har påvist, at mennesker, som spiser, mens de drikke har færre tømmermænd, end folk, der ikke gør.
Ryger man er man også mere modtagelig overfor alkoholens skadelige stoffer, og selvom man måske har lettere ved at falde i søvn, når man har drukket, er kvaliteten af ens søvn, den såkaldte REM-søvn kortere, og man sover dårligere.
Derfor:
- – Drik rigeligt med vand, drik evt. energidrik med salt og druesukker før du lægger dig til at sove
- – Drik med måde
- – Undgå rygning
- – Drik kun ved måltiderne
- – Spis nogle bananer før du tager afsted. Bananer sætter systemet på “stand by”. Derfor man man drikke igennem uden at blive rigtig fuld
Der findes mange alternative råd mod tømmermænd. Men kun få, som er videnskabeligt bevist:
- – Drik meget vand inden du tager afsted og drik et glas vand/sodavand for hver genstand du drikkeri løbet af aftenen
Dagen efter drik igen meget vand evt. lidt mælk. Men hold dig fra kaffe, te og juice. De har ingen gavnlig effekt på tømmermænd. Undgå fed mad, men erstat det af frugt, suppe og yoghurt. Til sidst sov længe, slap af, gå en tur, tag en “morfar” og gå tidligt i seng.
Mange tror en genstand er forbrændt på 1 time til 5 kvarter. Men der går helt op i mod halvanden til 2 timer før en genstand er forbrændt.
God fest, god jul og godt nytår.