Kender du det, at madlavningen ender med at blive en stor stressfaktor i hverdagen? Flere
og flere danskere oplever, at de ikke har ordentlig tid til at lave lækkert og velsmagende
aftensmad. Det kan generelt være svært at kombinere hjemmelavede måltider med med en
travl hverdag, og netop derfor bliver det for mange alt for tidskrævende at lave god
hverdagsmad. I denne artikel har vi derfor samlet fem gode råd til dig, der gerne vil undgå at
blive stresset i forbindelse med hverdagens madlavning, og som ønsker at få madglæden
tilbage.
Benyt dig af måltidskasser
En af de allerbedste ting, du kan gøre for at undgå stress i forbindelse med madlavningen, er
at bestille måltidskasser. På den har du mulighed for at servere lækker, frisk mad, uden af
du behøver at købe ind eller stå længe i køkkenet for at få det klar. Måltidskasser fungerer
nemlig sådan, at du betaler et månedligt eller ugentligt beløb for at få et vist antal
måltidskasser leveret direkte til døren. Det varierer, hvor meget du behøver at tilberede
selv. Nogle gange får du blot de madvarer der skal bruges, så du slipper for at købe ind.
Andre gange er alting snittet og klargjort og behøver kun sammenblanding eller
opvarmning. Samtidig er det muligt at få alt fra veganske måltidskasser, til varianter med
spændende retter fra hele verden. Nogle måltidskasser er desuden specifikt rettet mod
dem, der gerne vil bruge mindre tid i køkkenet, og har derfor en kort tilberedningstid. Der vil
derfor altid være en måltidsklasse, der passer til dig og dine behov. Og lige meget hvilken
type, du vælger, slipper du med måltidskasser altid for at handle ind til aftensmad, hvilket i
sig selv sparer dig for en masse tid i hverdagen. Blandt andet derfor bliver måltidskasser
mere og mere populære blandt danskerne i disse år.
Lav større portioner og frys resterne ned
Et andet godt råd er at begynde at lave større portioner, som du fryser ned, så du har mad
til senere på ugen eller måneden. Det er generelt en god måde at sørge for, at du har dage,
hvor du slet ikke behøver at foretage dig andet end at varme mad op. Derudover undgår du
også, at der er nogen form for madspild, når du laver, står i køkkenet. Det er særligt
fordelagtigt at lave større portioner og fryse dem ned, når der er tale om retter med lang
tilberedningstid, som du sjældent har tid til at lave i hverdagen som for eksempel være
langtidskogte gryderetter.
Vær kreativ med det, du har i køleskabet
En af de største tidsslugere, når du skal lave mad, er at nå og handle ind til måltidet. En
måde, du kan undgå dette på, er ved at være kreativ med det, du har i køleskabet. Det kan
ikke kun spare dig for en tur i supermarkedet, det kan sommetider også være med til at
sikre, at du laver enkle retter, der kun indeholder de få ingredienser, du kan finde. Som regel
ender de fleste med at synes, det er besværligt og en begrænsning, når der skal laves mad af
det, der nu engang er i køleskabet. Forsøg i stedet at se det som en mulighed for at lave
enkelt men lækker mad. Her i vintertiden, er det for eksempel en god idé at lave lækre
supper af alle de grøntsager, de fleste har liggende.
Lav en madplan
Laver du en madplan, kan meget stress i forbindelse med madlavning og indkøb undgås. Har
du en fast madplan hver uge, kan du ofte nøjes med at handle stort ind én gang eller to i
løbet af ugen, hvilket sparer dig for en del tid. Mange af os ender nemlig med at smutte
forbi supermarkedet mange gange om ugen for at finde noget til aftensmaden. En madplan
kan laves på en lille timestid hver søndag, og sikrer desuden, at du ikke bruger lang tid på at
finde på, hvad aftensmaden skal stå på hver dag. Laver du det i løbet af weekenden, giver
det dig også lidt længere tid til at finde nemme, lækre opskrifter.
Der findes mange gode opskrifter med tilberedningstid på 15-20
minutter
Det er muligt at finde lækre opskrifter, hvor tilberedningstiden ikke er på mere end 15-20
minutter. Du kan enten finde kogebøger med fokus på nem og hurtig hverdagsmad, eller
søge rundt på nettet. Fordi så mange danskere oplever at være stresset i forbindelse med
hverdagsmadlavningen, er der flere og flere bloggere og kokke, som har fokus på at udvikle
opskrifter, som tager kort tid og uden, at der gås på kompromis med smagsoplevelsen. Det
er således slet ikke umuligt at kombinere hurtig madlavning med lækre retter lavet fra
bunden.