Cupcakes

Cupcakeforme og kagedekorationsmaterialer

Efter den populære serie om 4 lækre singlekvinder i New York (“Sex and the city”) har vi alle spist cupcakes.
Cupcakes i fine papirsforme med lækker glasur og masser af pynt og cupcakes med smag frugt, bær, chokolade og alverdens andre smags varitationer.

Cupcakes er dog ikke et amerikansk fænomen, som mange tror.
Ordet cupcakes er en engelsk opfindelse fra slutningen af 1800-tallet, som dækkede over kager, hvor man målte ingredienser ved hjælp af en “cup”. Kagerne fik dog først deres store gennembrud, da engelske indvandrere tog opskriften med til Amerika.*

Det er heller ikk så svært at forstå, at cupcakes er blevet så populære: de er sjove at lave, smager skønt og alle kan være med.
Selvom du ikke er den helt store kunstner i et køkken, så kan de fleste bage cupcakes med fine resultater.

Forskellen på cupcakes og muffins ligger i størrelsen.
Cupcakes er de mindste, hvor højden på formen er ca. 4,5 cm.
Muffins er større og måler ca. 5,5 cm. i højden.

Det er efterhånden blevet nemmere at finde sjove og finurlige slags pynt i supermarkederne og de små butikker med specialvarer.
Glimmer i alverdens farver, sukkerpynt, frosting på tube, smukke papirsforme, silikoneforme i mange versioner, pastafarver og andre sjove sager.
Gå på jagt i supermarkedernes slikhylder efter sødt slik eller pynt med sukkerristede nødder, kokosmel, marengskys, farvet glasur, flødeskum, små skumfiduser og friske bær.
Når jeg er i udlandet er jeg også altid lige forbi et supermarked eller 2 og se hvad de har på hylderne. Oftest er der et større og anderledes udvalg end man finder herhjemme.

Er der ingen butikker i nærheden af dig, der forhandler kagepynt, så kan der bestilles masser af fin kagepynt på disse hjemmesider:

Gode råd om at bage cupcakes:

  • Brug en fast muffinform, når du gerne vil bage i papirsforme. Det holder på formen, så du ikke behøves at sætte formene dobbelt.
  • Tag forsigt dine cupcakes op af den faste form når de er færdigbagte og lad dem køle af på en rist inden du pynter dem.
  • De fleste cupcakes bliver triste og kedelige af at stå i køleskabet. Opbevar dem i en glasklokke på køkkenbordet og kom først pynten på lige inden serveringen.
  • Tænk kreativt når du skal pynte; Måske har du ikke en masse fint pynt, men der er alligvel mange muligheder. Prøv fx. at befri dine muffins af formen og dyp toppen i smeltet chokolade. En lille rest marcipan kan farves med frugtfarve og forvandles til en lille blomst, chokoladeknapper i mange farver er rigtig festlige og populære hos børn, chokoladekringler er også fine som pynt sammen med lidt flødeskum. Mulighederne er mange!

*Kilde: “Cupcakes ” af Cheryl Lindblad

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2025 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account