Tvangsoverspisning (BED) er en spiseforstyrrelse, der de seneste år har fået større samfundsmæssig og politisk bevågenhed. Flere organisationer og fonde, som Askovhus, LMS og BEDklinikken har kæmpet for at få opmærksomhed omkring og fokus på tvangsoverspisning. Spiseforstyrrelsen har dog formentlig fået en del bredere samfundsmæssig opmærksomhed, da Danmarks Radio i løbet af det seneste år har lavet flere udsendelser og programmer med personer, der lider af tvangsoverspisning (BED).
Tvangsoverspisning er det danske udtryk for den engelske betegnelse Binge Eating Disorder (BED).
I dette indlæg, der er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), går vi i dybden med, sammenhængen mellem kosten og spiseforstyrrelsen.
Stort problem nationalt
Omkring 75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. Og for omkring 40.000 danskere er det netop tvangsoverspisning, der er lidelsen. Dette er altså et stort nationalt problem. BED har ikke førhen været anerkendt som en diagnose. Derfor har der heller ikke været politisk vilje til at styrke ressourcerne til behandling på dette område.
Men i WHO’s nyeste diagnose manual er ‘BED’ anerkendt som en diagnose. Dette betyder at tvangsoverspisning bliver anset som en diagnose i Danmark fra 2022. Dette betyder konkret at retten til behandling bliver implementeret i både kommuner og regioner.
Mad som en måde at bearbejde sine følelser på
Lavt selvværd og dårlig trivsel er bare nogle af de karakteristikker man oftest ser hos personer, der lider af tvangsoverspisning. Der er også ofte depressive tanker forbundet med sygdommen, blandt andet vrede, sorg og ensomhed. Som pårørende, kan det også være svært at se til og vide, hvordan man skal tackle hele situationen.
Det er netop disse negative følelser, der er med til at igangsætte nye episoder med overspisning. Maden bliver måden hvorpå personen kan dulme disse negative følelser og tanker. Overspisningen bliver en kortvarig vej væk fra følelserne. Personen vil typisk få en fornemmelse af ro. Denne korte periode bliver desværre ofte erstattet af en endnu større skyld og skam ovenpå denne overspisning. På denne måde anses maden som både løsningen og problemet på en og samme tid.
Fysiske og psykiske sygdomme
Det kan være naturligt at tro, at overspisning kun er forbundet med fysiske sygdomme som overvægt. En af de typiske fysiske sygdomme, der rammer flest med BED er diabetes type 2 (også kendt som sukkersyge). De fysiske følgesygdomme der kan komme i forbindelse med lange perioder med tvangsoverspisning er sygdomme som hjerte-karsygdom, visse cancerformer og galdesten.
Men der er også psykiske sygdomme forbundet med spiseforstyrrelsen. Angst, ensomhed, sorg og vrede er flere af de depressive symptomer, der viser sig oftest. Netop de depressive symptomer er et tegn på langvarige processer med disse psykologiske udfordringer.
Lider du af BED, er der dog en mere presserende risikofaktor, nemlig selvmord. Op mod hver fjerde person med BED har haft selvmordstanker, og op mod hver ottende har forsøgt at begå selvmord.
Vejledning og hjælp
Netop nu kører DR TV en serie om Alina, der lider af spiseforstyrrelsen anoreksi. Har du selv symptomer på BED eller er du pårørende har du mulighed for at søge rådgivning og hjælp på lmsos.dk. Du kan også kontakte egen læge, som kan hjælpe dig videre.
LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, er en NGO, der årligt gennemfører flere end 5000 samtaler og aktiviteter på tværs af landet. Det kan være rådgivende og støttende samtaler og forskellige typer aktiviteter.
Du kan læse mere om tvangsoverspisning (BED) her.
