Ris a la mande med vilde ris og hvid chokolade

Risalamande med kirsebærsauce

Hvad enten vi vil det eller ej, så er det ved at være jul. Vejrguderne vil måske endda give os en hvid én af slagsen. Tidligere har Lars Bachmann andetsteds på hjemmesiden præsenteret en risotto med hvid chokolade. I forlængelse heraf vil jeg gerne  bidrage med en ris al a mande, som er “lidt anderledes” end de fleste:

Ris a la mande med vilde ris og hvid chokolade

  • 2 1/2 dl. vand
  • 85 g. grødris
  • 50 g. vilde ris
  • 7 1/2 dl. mælk
  • Kornene fra 1 flækket vanilestang
  • 2 spsk. sukker (kan evt. udelades)
  • 100 g. hvid chokolade
  • 100 g. hakkede mandler
  • 1 l. piskefløde

Vandet bringes i kog i en tykbundet gryde.  Både de vilde ris og grødrisene drysses i og bringes i kog i 2 min.  Herefter til sættes, mælk vanilje korn og den tomme vaniljestang. Gryden bringes i kog igen under omrøring. Nu skal grøden småsimre ved svag varme og under låg i 50 min.  Herefter tages låget af, og grøden koger videre under hyppig omrøring i 10 min. Grøden stilles til afkøling og den tomme vaniljestang fjernes. Chokolade og mandler hakkes og tilsættes evt. sammen med sukkeret. Til sidst piskes fløden til skum og vendes i.

Kirsebærsauce med rom og  trøfler

  • 2 glas kirsebær i rom
  • trøfler efter smag og behag – og ikke mindst pengepung.
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • 2 spsk. sukker

Læg en de friske trøfler i et stort glas eller andet med låg. Hæld forsigtigt kirsebærrene og rommen over. Lad det trække et døgns tid i køleskabet.

Dagen efter tages trøflerne op.  Bærrene sies fra. 1 dl. af saften røres til en jævning sammen med kartoffelmelet.  Bær, sukker og resten af saften bringes i kog i en gryde. Når det koger tages gryden af varmen og hele jævningen tilsættes på én gang under omrøring. Nu må saucen ikke koge. Den røres godt igennem og smages til.

8 kommentarer

  1. He Christian

    Tak for din kommentar. Kirsebær i rom kan købes i ethvert større supermarked.

  2. Hej Ditte
    32 er da en ordentlig portion? 🙂
    Jeg beregner ca. 125g ris (1 liter mælk) til 4-5 personer, når jeg laver ris a la mande.
    Den opskrift Bent har lavet her svarer vist meget godt til en 4-5 personer.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.