Så ringer juleklokkerne ind for tredje og sidste afsnit af Madmagasinets juleølstrilogi, der slutter af med tre nye danske julebryg. Efter en årrække hvor nye danske bryggerier skød frem som champignoner af muldjorden, er der efterhånden rigtigt meget ny dansk øl på hylderne. Og alle bryggerier laver selvfølgelig en julebryg. Og det er ikke så nemt, som man skulle tro. Mange bryggerier falder til “vi-laver-en-mørk-stærkøl-og-putter-juleagtige-ting-i-den”-patten, men det er altså ikke gjort med det. Nærmest tværtimod. Det er egentligt ikke særligt fedt at drikke en øl der smager af nelliker, appelsinskræl, kanel, gran og andeskind, omend intentionerne er gode. Der skal doseres homøopatisk, hvis der skal julekrydderi i øllet.
Men hvad er så en rigtig julebryg? I denne anmelders mund er det en øl af en vis tyngde. Englænderne har et ølbegreb de kalder “winter warmer”, en stærk ale på 6-10%, og der ser jeg også gerne en julebryg, som også bør være en mørk øl. Ikke p.g.a udseendet, men fordi øllets farve kommer fra kraftigt ristet malt(bare ikke i Xmas, hvor det er farvestof), hvilket kan tilføje øllet brændte noter af karamel, bitter chokolade og kaffe. Den bør dog ikke blive så mørk som en stout eller porter. Jeg synes også en julebryg bør have en udtalt sødme, hvilket er nødvendigt, når alkoholprocenten er høj, i modsat fald virker øllet sprittet. Sluttelig bør der være en tilpas dosering af bitterhumle, så sødmen holdes i skak. De kraftigt parfurmerede aromahumler som fx amerikanske cascade synes jeg ikke passer julebryggen, men et bittert afsluttende bid skal der til.
Jacobsen Golden Naked Christmas Ale
Efter først Semper Ardens serien, og siden Jacobsen, der blev til eget bryggeri, kom Carlsberg langt om længe med på kvalitetsølbølgen. De første forsøg var lidt famlende, men nu har de godt fat om tingene på Valby bakke, og laver mange fine øl. Heriblandt Jacobsen Golden Naked Christmas Ale, der er en fremragende øl. Krydret brunkagenæse, flot kastanjefarve og fint tæt skum. Munden er tæt og fyldig, med let sødme og et dejligt afsluttende bittert haps. Og så en utrolig cremet mouthfeel, der vedholdende forsøger at lokke en slurk mere i dig. Der behøver ikke være andet i pakkekalenderen end denne og med sin 75cl flaske er der nok til to.
Stensbogaard Bryghus Julebryg
Stensbogaard er et familieejet bryggeri på Fyn. Det er blandt de nyere bryghuse, og har gjort det rigtigt godt. I deres julebryg har de anvendt både koriander og appelsin, som det også er tilfældet i klassiske belgiske hvedeøl. Det er dog ikke at spore i næsen, der dufter af ristet rugbrød, stald og saltpastil. I munden afsløres tillige et vist røget element uden at jeg dog tror der er tale om brug af røgmalt. Det er en solid øl, Stensbogård har lavet her, rustik mere end elegant, men bestemt charmerende. Prøv til en vildret eller til julefrokostens lune retter.
Herslev Bryghus Stjernebryg
Herslev Bryghus har efterhånden været på banen længe, men det varede lidt inden brygger Tore kastede sig ud i en julebryg. Det første forsøg var mildest talt forfærdeligt, men allerede året efter var der andre kråser på suppen, og Stjernebryg blev hurtigt kult blandt ølelskere. I den nye årgang 2010 er Stjernebryg et prægtigt bekendtskab. Intens karamelsød og lakridset næse. Munden umiddelbart mere elegant og let end forventet, men tyngden sætter ind til sidst og øllet smages længe i munden. Det er svært ikke at komme i julehumør. Skulle du mod forventning få nogle til overs, så holder de mere end en jul, jeg har fornyligt drukket 2009, der ingen svaghedstegn viste, men stadig var glimrende.
Nu har jeg jo ikke givet øllene karakter i denne trilogi, men kunne passende runde den af med at rangordne de ni smagte øl. Så kan du drikke efter, og se om du er enig.
- Herslev Stjernebryg:
Alle tre vise mænd på flaske med både guld, røgelse og myrra skær. Perfekt julebryg! - Jacobsen Golden Naked Christmas Ale:
Fremragende cremet lækkerlækker øl. - Stensbogaard Julebryg:
Dejlig rustik bryg, med masser af karakter. - St. Feuillien Cuvée de Nöel:
Klassisk mørk belgier. Alsidig juleanvendelig øl. - Samichlaus Classic:
Ikke for svæklinge. Men fin nok, hvis man ikke skal noget bagefter. Overhovedet. - “There is no Santa”:
Sjov krydret øl af stout-typen, men har ikke ho-ho-ho nok til at være en rigtig julebryg. - Carlsberg 47:
Guldøl af sprittertypen, med en vis nostalgisk charme. - Tuborg Julebryg:
Kønsløst og ligegyldigt industribryg. - Ceres Blå Xmas: Glucosesirup og farvestof? Helt ærligt. Ufatteligt ringe øl.
Fik du ikke læst I og II del af juleøl trilogien? Så finder du dem her: Juleølstrilogi I og Juleølstrilogi II
