De vilde råvarer – Naturens Guld

Brombær på busken i naturen

Naturen er i virkeligheden et kæmpe supermarked, hvor alle varerne er gratis. Sådan er der flere og flere, som efterhånden tænker. En nordisk madbølge ligger i øjeblikket over os og det er blevet utrolig populært med økologi og hjemmedyrkede krydderurter. Derfor ligger det lige til højrebenet at gå en tur udenfor og blive inspireret. Der findes utallige forskellige friske vare i naturen, som bare venter på at blive hentet ind i køkkenet. Afhængigt af sæsonen findes der, bær, svampe og urter men også frugter. Tænk at det virkelig er muligt, at der i vores danske natur findes så mange forskellige råvare, og vi alligevel gentagende gange tager i super markederne for at handle ind. Vi burde ærlig talt skamme os. Det kræver selvfølgelig at man ved hvad man skal lede efter, men hvis man sætter sig godt ind i det, så er det en helt ny verden, som åbner sig. Hver eneste dag bliver vi bombarderet med oplysninger om smiley-ordninger, nøglehuller, diverse mærker, økologi og meget, meget mere. Hvis du derimod lukker øjnene og samler alt det mod du har inden i dig, bevæger dig ud i den vilde natur og går på jagt efter det sande guld, så behøver du ikke længere bekymre dig om alle disse uoverskuelige oplysninger. Mange kokke råder også danskerne til at gå ud på den anden side at døren for at se hvad der mon gemmer sig af skjulte skatte.

 

Slip sanserne løs
Når du endelig er kommet udenfor i den rette påklædning, skal du lukke dine øjne kun et øjeblik. Nu skal du forestille dig at du er tilbage til stenalderen og der kun findes den vilde natur. Du kan pludselig høre fuglene kvidre og måske blæser vinden blidt i dit hår og visker dig i øret. Åben nu øjnene og kig dig omkring. Nu ser du en helt masse planter, buske og træer. For at du kan overleve i denne verden er det vigtigt at indtage et ordenligt måltid mad. Det vigtigste at indtage er vitaminer og mineraler, det ved vi alle sammen. De er jo lige foran din næse, i bær og urter. Nu handler det blot om at finde de rigtige!

Det er vigtigt at du ved hvad det er du leder efter derfor er her lavet en liste over ting du kan finde over alt i Danmark på et begyndende niveau.

Hyldebær
Hyldebær vokser på træer rundt om i hele Danmark og er et af de mest udbredte ”pluk-selv” træer. Disse bær hænger tungt i sensommer sæsonen i store flotte klaser.

Brombær
Vokser vildt i nogle byer omkring kolonihaver som krat og på landet langs veje. De er bedst i sensommeren.

Skovjordbær
Skovjordbær, det siger lidt sig selv. De vokser i skovbundet og er en meget lille plante. Nogle gange kan man være heldig også at finde dem omkring kolonihaver i byerne.

Ribs
Ribs findes for det meste ved kolonihaver. Det er smukke røde bær som er bedst i sommerperioden.

Æbler
Æbler kan man finde på mange jernbane-strækninger og i nogle byer omkring kolonihaver. Der findes mange forskellige sorter og det kan faktisk lade sig gøre at finde æbler i naturen hele året rundt.

Hasselnødder
Hasselnødder findes i rigtig mange krat langs vejkanter og i skove. De er godt gemt under bladene men hænger altid i klaser af 3-5 nødder.

Karl Johan
Når man skal på svampe jagt er det meget vigtigt at man ved hvad man kigger efter. Gå derfor på nettet eller medbring en svampebog. Der er mange Danske svampe, som minder om hinanden og det har man bestemt ikke lyst til at gå fejl af. Derimod skal man ikke lade sig skræmme. Rundt omkring er der forskellige svampe guidede ture man kan komme på. Når man først er inde i det, er det et helt eventyr at kunne gå på opdagelse. Svampe sæsonen siger man er i efteråret, men der findes svampe hele året rundt i de danske skovbunde.

Blåmuslinger
På de fleste strande kan du finde blåmuslinger. For det meste er blåmuslingerne åbne. Man skal her være meget påpasselig med at man ikke indtager blåmuslinger der er syge eller døde. Man kan undersøge nærmere hvilke kendetegn man skal holde øje med på nettet.

Der findes mange flere. Men eftersom det nu er ved at være efterårs sæson er det lige præcis de nævnte ingredienser der findes i vores natur netop nu. Nu er der altså ingen undskyldning for ikke at leve sundt. Der er ikke noget der hedder ”Jeg er på SU eller kontakthjælp, så jeg har ikke råd”. Det er bare om at komme ud og gå på opdagelse! Vi skal være utroligt taknemmelig for det vidunderlige land vi lever i, i hvert fald når vi taler om råvare!

1 Comment
  1. Henrik 6 år ago

    Rigtig god blog, og jeg er så enig med dig! Jeg elsker at gøre brug af det naturen giver os.
    For tiden elsker jeg at gå ud i skoven og samle ramsløg ind, synes de dufter og smager så godt. De er rigtig gode at bruge i madretter og giver det noget ekstra, som jeg fx ikke synes at hvidløg kan.

    /Henrik
    Handyhand

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2025 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account