Brændenælder

Der findes to former for brændenælder.

Stor Brændenælde og Liden Brændenælde. Stor Brændenælde også kaldet Stor nælde, er en 30-200 cm høj plante. Den går under betegnelsen urt. Det er oftest den vi ser i Danmark. Den vokser i meget næringsrig jord. Oftest vokser den vildt, men enkelte steder bliver den dyrket, eksempelvis i klosterhaver.

Alle mennesker ved, at man kan brænde sig på brændenælden. Men hvad er det præcis der sker? Brændenælden er fyldt med små hule brændhår. Tidligere troede man, at det var noget der hedder myresyre. Nu ved man, at det er en blanding af histamin, acetykolin og serotonin. Udover disse stoffer er der et mere, men uidentificerbart stof. Planten indeholder også et meget højt indhold af nogle forskellige mineraler og vitaminer. Brændenælden indeholder meget jern, kisel, kalium, klorofyl og A- og C vitaminer.

Brændenælden er som sagt en urt. Faktisk er den under nærmere betegnelse en flerårig urt med en fladedækkende opretvækstform. Dens stængler er firkantede, ru og er dækket at stive hår. Brændenældens blade er 5-16 cm lange og er formet som et hjerte med savtakket kant. Disse blade er ligeledes dækket af små brændende hår. Oversiden af bladet er mørkegrønne, mens undersiden er lysegrøn.

De fleste planter har tvekønnede blomster, men nogle er særkønnede, dvs. at planten har blomster med forskelligt køn fordelt på to individer. Brændenælden er tvebo, også kaldet særbo, dvs. at den enkelte plante kun bærer enkønnede blomster med det samme køn. Blomsterne dannes ved at skudspidserne, hvor de sidder i grenede nøgler. Blomsterne er små og har ingen kronblade. Frøene på blomster er små nødder. Plantens rodnet består af gule, vandrette jordstængler, med talrige lodrette rødder.

Brændenælden vokser overalt i landet, hvor jorden er næringsholdig og planten kan få alt den adgang den skal have til de vigtige gødninger og kvælstoffer. Brændenælden vokser ofte sammen med andre planter, som eksempelvis, Gul Anemone, Ask, Humle og Bingelurt.

Der er ikke ret mange mennesker der benytter sig af det, men planten er rent faktisk spiselig og bruges oftest til suppe, stuvning og som almindelig krydderurt. Smagen minder lidt om spinatplanten. Planten kan samles om foråret og i sommertiden. Her er det topskuddene, som er mest næringsholdige. For at indsamle planten kan det være en god idé at iføre sig nogle gummihandsker. Når planten er plukket, da kom dem i lidt lunkent vand i en halv times tid. Derefter er den brændende effekt næsten forsvundet. Det er bladende man bruger til the i suppe og til tilbehør til eksempelvis grøntsager. Her anbefales det at dampe dem først. Brændenælden er meget sund spise. Den er rigtig god for fordøjelsen, da den stimulerer maven, tarmene og bugspytkirtlen. Den stimulerer ligeledes leveren og øger udskillelsen af urinsyre. Den virker vanddrivende og renser samtidig blodet. Derfor er det en meget god idé at prøve sig frem med brændenælden, da den er så utrolig sund!

Brændenælden er ikke kun blevet brugt til spise. Faktisk brugte de amerikanske indianer brændenælderne til at væve stof af. Her var det de trådede stængler med vævede med. Faktisk har vi her i Danmark også benyttet planten til klæder. Et sådant klæde har et helt specielt navn, en nældedug. Under 2. verdenskrig vævede man cykeldæk også af brændenælde stænglerne. Stadigvæk den dag i dag væver man tøj af brændenælder, i dag bruger man det til økologisk tøj. Derfor vil det være en skam udelukkende at kalde brændenælden for en ukrudt.

I dag forsker man stadig i brændenælderne. Men man ved allerede nu at de har en medicinsk indvirkning. De indeholder en række aktive stoffer, der gør den velegnet til at behandle en række forskellige lidelser. Forskerne ved i dag at brændenælden indeholder et højt indhold af flavonoider. Disse flavonoider bekæmper betændelsestilstande, og derfor kan brændenælden bruges til behandling af gigt. Udover dette stof indeholder planten også kalium. Kombinationen af disse stoffer giver brændenælden en udrensende og vanddrivende virkning, der gør at den er specielt god til behandling af væskeophobninger. Man bruger også brændenælden til behandling af forstørret prosteta. Selve roden på planten indeholder steroider, der hæmmer det enzym i kroppen, som får prosteta-kirtlen til at vokse. På baggrund af sit høje indhold af jern bruger man den også til behandling af patienter med høj blodmangel.