Inspiration til 7 klassiske retter med et nyt twist

Der er særligt 7 retter, der bliver ved med at blive serveret i de danske hjem. Det er der en grund til, for de smager alle fantastisk, er nemme at lave, holder i køleskabet et par dage og er vellidt af alle aldre. 

Men alle gode klassikere trænger til en lille smule fornyelse en gang imellem. Og her har de 7 mest serverede retter i danske hjem, fået en lille opfriskning. Dog uden at rettens velkendte smag bliver en helt anden. 

Hvis du er en af de mange danskere, der ofte serverer en af de 7 retter, kan du kaste dig ud i at prøve en ny udgave næste gang. Velbekommen!

1. Mørbradgryde med blomkålspure

Denne dejlige simreret kan tilsættes et hav af forskellige ingredienser, og hvis du føler for det er der fri leg ift., hvilke svampe, grøntsager eller krydderurter, der skal i din mørbradgryde.

I opskriften her er fløden skiftet ud med blomkålspure, som gør retten en tand mere frisk og let. Og hvis du savner piskefløden for meget, kan du jo vælge at tilsætte både den og blomkålspureen. 

Find den fulde opskrift her: Mørbradgryde 

2. Kylling i Karry med Mandala karry

Hovedingrediensen der bærer en dejlig gang kylling i karry er selvsagt karryen. Forkæl derfor dig selv og dine nærmeste med en lækker karry, der har masser af kraft og forskellige smagsnuancer. I denne version er der brugt en mandala karry fra Bombay området. Tilføj lidt af karryen ad gangen og smag til løbende, da den har en dejlig kraftig smag. Og der måske skal bruges lidt mindre end den du plejer at bruge.

Find den fulde opskrift her: Kylling i karry

3. Frikadeller med citron og salvie

Frikadeller som mor lavede dem, har en nærmest hellig status for de fleste danskere. Derfor forbliver de mange spændende frikadelle varianter uprøvede, og det er en skam. At lave frikadeller på en ny måde er hverken sværere eller mere tidskrævende end de klassiske frikadeller. I denne opskrift opfordres du til at prøve en lækker udgave med salvie og citron.

Giv den et skud, måske du ender med at ty til denne version fremover.

Find den fulde opskrift her: Frikadeller

4. Chili con Carne med tørret Karl Johan svamp

En ret fra den texanske prærie har sneget sig ind i de danske køkkener, og den har for længst bevist, at den er kommet for at blive. 

For at give retten ekstra smag er der nogen, der vælger at tilføje chokolade til retten. Der hersker dog en uenighed om, hvorvidt denne ingrediens hører hjemme i denne ret. I opskriften her er de dog ikke i tvivl. Og det anbefales, at du både giver den gas med 100% chokolade og tørret Karl Johan svampe. 

Find den fulde opskrift her: Chili con Carne

5. Lasagne med blomkålspure

Lasagne er en fantastisk ret, men kan også lande meget tungt i maven. Måske skyldes det blot, at man som regel kommer til at spise et stykke for meget. I denne opskrift er det forsøgt at komme udenom denne tunge mætheds-følelse, og både mælk og pastaplader er undladt og til gengæld erstatter med blomkålspure. 

Find den fulde opskrift her: Lasagne 

6. Boller i Karry med en spicy fars

Denne opskrift er faktisk ikke langt fra den gode gamle klassiske opskrift. Men kokken opfordres dog til at tilføje alle de grøntsager man selv synes passer i retten. Prøv f.eks. med æbler og gulerødder for et friskt pust. 

Har du mod på det kan du også prøve at lave din egen karryblanding, i stedet for at bruge den for supermarkedet. Det tilføjer et personligt præg til retten. 

Find den fulde opskrift her: Boller i karry 

7. Kødsovs med grøntsager og svampe efter frit valg

Denne italienske ret har sneget sig ind i det danske køkken og den er bestemt kommet for at blive. Retten er forholdsvis ligetil at freestyle med, og du kan alts tilføje, hvad end du føler for af grøntsager, svampe og krydderurter. 

Find den fulde opskrift her: Kødsovs / Sauce bolognese

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account