Crêperie på spansk vis!

Ost med nødder og honning

På trods af at jeg er en smule frankofil, var det nu ikke grunden til, at jeg havnede på ”Creps Barcelona”, en lille atmosfære fyldt restaurant med usædvanlig god betjening. Efter timers intens shopping trængte jeg til et hvil, en solid frokost og et sted hvor jeg kunne få lidt fred i hovedet. Derfor stak jeg ned af en sidegade til Avinguda Diagonal lige før Placa de Plus XII, og blev lokket af stedets lækre udseende og afskærmede udendørs servering. ”Creps Barcelona” har tre restauranter i Barcelona samt to takeaway steder.

Menukortet er simpelt, det byder på nogle små appetizers, som på catalansk hedder aperitius. Derudover er der hovedretterne, som er delt op i lækre simple salater og crepes med forskelligt fyld. Endeligt er der et stort udbud af søde crepes.

Jeg bestilte en aperitius der bestod af manxego dryppet med en smule olie & en lækker, ikke for sød honning garneret m. hasselnødder samt nogle små chips, xips de galette, lavet af samme dej som crepesne, tyndt udrullede og bagte i ovnen – uden olie. Denne aperitius gjorde sig rigtig godt sammen med et glas af husets udmærkede rødvin – såre simpelt og lige til at gøre efter!

Til hovedretten blev jeg i ostenes verden og fik en crepes med fyld af emmentaler og friske tomater. Crepesen var ikke overdænget med ost og havde en god balance mellem ost og tomat. Meget velsmagende og temmelig mættende som frokost ret, derfor efterlod jeg også en trediedel.

Måltidet sluttede jeg af på ægte spansk manér med en Cortado, smukt serveret, dejlig varm og den bedste jeg nogensinde har fået!

Jeg kan anbefale ”Creps Barcelona” som frokost restaurant på det varmeste, hvad enten du er på La Boqueria og har lyst til, at tage frokosten med dig, eller som jeg sætter pris på god servering og en hyggelig atmosfære. Hvis jeg skulle uddele kokkehuer, må det blive 5 ud af 6.

Bon appetit!

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account