Webers Grilleriet får nyt navn
Den 1. april fik Webers to danske grillskoler nyt navn og vil fremover være kendt som
Grill Academy – the original by Weber
Vi hos Madmagasinet siger stort forsinket tillykke og bringer jeres budskab ud til vores læsere. Webers nyhedsbrev er at læse her under.
”Med navneskiftet signalerer vi samhørigheden med Weber-Stephen og at vi dermed også er en del af én af verdens største grillskoler. Det giver god mening, at alle grillskolerne bærer samme navn, når vi også leverer samme høje kvalitet alle steder. Samtidig bliver det lettere for kunderne at genkende os, så der ligger også en vis synergieffekt i det”, fortæller Webers marketingdirektør Hanne Nyboe.
Udover Danmark har Weber i dag Grill Academies i lande som Singapore, Canada, Indien, Dubai, USA, Mexico, Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Sydafrika.
Anders Jensen understreger, at de mange inspirerende grillkurser, som landets to Grill Academies er bredt kendt og anerkendt for under navnet Grilleriet, naturligvis fortsætter som hidtil i både Aalborg og København.
”Vi er vilde med at lave grillkurser for danskerne, og vores to oplevelseshuse danner skønne og inspirerende rammer, så alle deltagere kan mærke, at de virkelig er velkomne og kommer hjem med ny læring og gode erfaringer”, siger Anders Jensen.
Og vi siger god appetit og godt grilleri her fra.