Der findes en række skavanker og sygdomme, som blot kan kurreres ved en enkelt plante, nemlig Rosmarin. Vi kender alle sammen problemet med at stå op om morgenen. Vækkeuret ringer og pludselig føles det som om sengen griber om en og holder en fast. Dette er blot en af mange problemer rosmarin kan hjælpe af med.
Historie
Rosmarin også kendt under det latinske navn Rosmarimus officinalis L., er en meget almindelig plante i alperne og har vokset der siden middelalderen. I dag findes rosmarin over hele verden. Historier fortæller, at planten har fået sit navn fra Jomfru Maria, som lagde sin kappe på en rosmarinbusk med en hvid blomst ovenpå. Blomsten blev i løbet af natten blå, og planten blev kendt under navnet, ”Marias rose”.
I mange år, ja faktisk i årtusinder er denne plante blevet brugt som krydderurt og konserveringsmiddel i forskellige produkter. Man har eksempelvis brugt den i kosmetik, hårprodukter, men også som urtemedicin mod en lang række sygdomme.
Hjælpende hånd
Man kan indtage rosmarin på mange forskellige måder. Man kan bruge den tørret som krydderurt, som de fleste mennesker gør. Hvis man vil begynde at eksperimentere med den, så er det måske lidt interessant at vide hvad det egentlig er denne ekstrakt gør.
Rosmarin ekstrakt
- De mange antioxidanter beskytter mod en række sygdomme
- Bremser udviklingen af Alzheimers
- Beskytter celler mod kræft
- Reducere symptomer på allergi, særligt over for støvmider
- Øger virkning af E-vitamin
- Reducere forhøjet blodtryk
- Stimulerer produktion af galde og mavesaft
Der findes mange tiltaler for at man skal indtage en smule Rosmarin, da det kan hjælpe kroppen med rigtig mange forskellige ting. Rosmarin er også blevet brugt gennem mange år, men hvorfor høre vi så ikke ret meget om det?
Der findes masser af forskningsrapporter om rosmarins omfattende antioxidante aktivitet. Rosmarin skulle efter sigende indeholde over 20 antioxidanter og bør være det eneste stof med immunforsvarsregulerende, betændelseshæmmende og antioxiderende aktivitet. Derfor er der rigtig mange årsager til at mange mennesker kender denne plante som en magisk og helbredende plante.
I mange år er rosmarin blevet brugt som et antimikrobialt fødevarekonserveringsmiddel, men nu viser undersøgelser, at det med sikkerhed kan byde på meget som et kosttilskud. Især til forebyggelse af visse kræfttyper, allergier og udvikling af Alzheimers.
De 20 antioxidanter bekæmper skader forårsaget af frie radikaler. De giver en kraftig beskyttelse mod kroniske sygdomme herunder Alzheimers, som er en af de mest frygtede sygdomme i dag. Antioxidanter ødelægger frie radikaler, men det er dog ikke alle antioxidanter, som er lige gode. Oftest kan en antioxidant, når den har neutraliseret en fri radikal, ikke længere anvendes som en antioxidante, fordi den derefter omdannes til et passivt stof, eller endnu værre, den omdannes til en fri radikal. Men det er netop her, at rosmarin udskiller sig. Rosmarins antioxidanter virkning holder længere, og indeholder desuden 20 antioxidanter, bl.a. carnosinsyre, som er den eneste antioxidant, som er i stand til at deaktivere frie radikaler via en kaskadaproces. Forsøg har vist, at når carnosinsyre angriber frie radikaler, omdannes det til mindst fire andre stoffer, som hver især har evnen til, at neutralisere yderligere frie radikaler.
Blodet
Rosmarin fremmer blodtilførslen til hjernen, så kredsløbet forbedres og derved sætter gang i blodtrykket igen. Dette kan afhjælpe flere ting, eksempelvis menstruationssmerter fordi den fremmer blodgennemstrømningen.
Forhøjet blodtryk skyldes ofte en kombination af stress, øget kolesterol og betændelse. Disse problemer giver sammenklumpning af blodpladerne, hvilket med størst sandsynlighed vil føre til blodprop. Kronisk stress giver sammentrækning af blodkarrene og dannelse af disse klumpende blodplader. Når blodkarrene trækker sig sammen har blodet mindre plads til at flyde igennem på. Det er derfor, at der opstår en blodprop. Hvis det hænder, at blodpladerne klumper sig helt sammen, og dermed danner en prop, så kan karret blive helt tilstoppet og det omgivende væv kommer til at mangle ilt og næringsstoffer. Det er dette, som i de fleste tilfælde føre til hjerteanfald eller i værste tilfælde hjerneblødning. Antioxidanterne i rosmarin hæmmer iltning af LDL, som er det dårlige kolesterol og sammenklumpning af blodplader. Disse er begge væsentlige faktorer i kredsløbssygdomme. Rosmarinekstrakt ses derfor også som et muligt middel til reduktion af forhøjet blodtryk.
Hjernen
Gennem flere årtusinder er rosmarin blevet brugt som hukommelsesstyrkende middel, og nu er forskerne i fuld gang med, at påvise dets evne til at fremme de kognitive funktioner. Man anvender også rosmarin til behandling af demens. Nyere forskning viser, at carnosinsyre også beskytter hjernen uden bivirkninger, som findes ved mange andre lægemidler. To nye undersøgelser viser, at caronosinsyre aktiverer en signalsti, som beskytter hjernecellerne mod de skader fra frie radikaler, man typisk ser ved hjerneblødning og andre lidelser, som eksempelvis Parkinsons og Alzheimers.
Andre forsøg viser at de antioxidanter, som findes i rosmarin og rosmarinsyre, også er virus- og bakteriedræbende, samt betændelseshæmmende, hvilket beskytter hjerneceller mode beta-amyloide skader. Beta-amyloide plak produceres når hjerneproteinet APP (amyloid Procursor Protein) opdeles af enzymer. Dette får da hjernens nerveceller til at nedbrydes og dermed dø. Det er netop det man anser for at være starten på bekæmpelsen af Alzheimers.
Rosmarinekstrakt har endvidere en beroligende virkning på hjernen og mindsker dermed også angst og stress. Samtidig viser undersøgelser også, at det hjælper hjernen med kort- og langtidshukommelsen.
Allergi
De fleste mennesker lider i dag af forskellige former for allergier. Alle mennesker kender minimum en eller to mennesker som lider af det og dermed ved hvor irriterende det er. Disse allergier kan være årstidsbestemte, men det kan også blot være allergier som eksempelvis støvallergi. En allergi viser sig i form af en irriterende nysen eller bronkierne, som har trukket sig sammen, og dermed kan man ikke få luft gennem næsen og det føles som om, den er stoppet med snot. Den betændelseshæmmende egenskab rosmarin har, hjælper også mod allergi!
Der er lavet forsøg på dyr, som har vist at rosmarinekstrakt mindsker den inflammation, der er ledsaget allergiske reaktioner over for husstøvmider, hvilket tyder meget kraftigt på, at rosmarin kan hjælpe mod husstøvmider og astma.
Kræft
Der er endnu ikke fortaget forsøg på mennesker, men reagensglas og kliniske forsøg viser, at rosmarinekstrakt forebygger vækst i kræftceller. På University of British Columbia i Canada har man fundet ud af, at rosmarins antioxiderende og antiinflamatoriske egenskaber hæmmer væksten i leukæmi- og brystkræftceller fra mennesker.
Man har i et forsøg på Ben-Gurion University i Beer Sheva i Israel undersøgt rosmarinekstraktets virkning på menneskelige leukæmiceller. Her kan man konkludere, at ekstraktet hæmmer cellernes vækst og kan anvendes sammen med andre naturlige kræftmidler.
Ligeledes har antioxidanterne i rosmarinekstraktet vist sig, at være kemopræventive dvs. at det er i stand til, at forebygge udvikling af kræft i lever- og bronkieceller fra mennesker.
Læs også mad mod kolesterol
Yderst interessant, kunne da være man skulle have noget mere rosmarin.
Ved du om det er muligt at lave sin egen ekstrakt?
🙂
Savner nærmere oplysninger om galde, mavesaft, øger rosmarin det, sætter det i gang? Mavesyre?
I skriver rosmarin forebygger kræft. Ifølge andre kilder indeholder rosmarin stoffet thujin som kan fremkalde prostata kræft hos mænd. Hvad er jeres viden omkring dette? Og hvad kan I anbefale?
Dette er ikke noget vi har en viden om desværre, dette er klart noget vi vil læse op på og kontakte hende som lavede dette indlæg.