Vi hører det igen og igen. Groft er godt! Men groft behøver ikke at være kedeligt. Tværtimod. I en skøn kogebog af ernærings- og husholdningsøkonom Lone Kjær (“Slank på den fede måde”) fandt jeg for nogle år siden denne opskrift på grovboller af den helt grove slags. Udover at være fiberrige og fedtfattige, har de de store fordel, at du ikke engang behøve at få klistrede fingre af dejen. Og så elsker børnene dem. Prøv selv:
- 100 g hørfrø
- 100 rugkerner
- ½ liter kogende vand
- 2½ dl surmælk (fx A38)
- 20 g gær
- 2 tsk groft salt
- 600 g hvedemel
Kom hørfrø og rugkerner i en skål, hæld kogende vand over, og lad dem trække til de er afkølede og har optaget væsken. Kom surmælk i en skål, og opløs gæren her i. Tilsæt salt og udblødte kerner. Kom melet i dejlen lid ad gangen, mens der røres. Dejen skal røres godt og længe, mens melet tilsættes. Dæk dejen til med et klæde enten køleskabet natten over eller et lunt sted til den er hævet til dobbelt størrelse.
Brug en ske til at fordel dejen i klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve, mens ovnen bliver varm, og bag dem ved 225 grader i ca. 25 min. Afkøles på en bagerist.
Lone Kjærs – Slank på den fede måde (Politiken Forlag, 2003)
Bogen er set på saxo.com til kr. 250,-
FOTO: saxo.com