Sådan får du brugt æblerne

Røde æbler på en gammel stol

Er du igen i år ved at drukne i æbler? Tænker du – igen i år – at det er nu ærgerligt, at de bare ligger der under træet og bliver dårlige? Og ja, det er for ærgerligt at skulle ende med at køre store sække med æbler på genbrugsstationen, fordi hele familien kørte surt i at spise æbler dag ud og dag ind. Nu kan æbler heldigvis anvendes til rigtig meget, så i år kan du (måske) spare turen til genbrugsstationen. Her finder du i hvert fald ti tips til, hvordan du også kan bruge årets æblehøst:

Lav din egen supersunde æblemost
En god måde at få brugt nogle af alle havens lækre æbler er ved at presse dem til most, som fryses ned. Gem for eksempel mælkekartoner, hæld mosten op i fryseposer i de vaskede kartoner og luk men en elastik. Plastflasker kan også bruges. Hvis du ikke er indehaver af en juicepresser, kan du få presset æblerne på de mange mosterier rundt om i landet, der tilbyder presning af æbler. Husk at stille den frosne most i køleskab mindst 24 timer, før du skal bruge det.

Æblecrumble
Crublekage er noget af det letteste at lave, og æble egner sig fortrinligt til crumblekage. Prøv for eksempel denne opskrift på æble-kanel-crumble fra tv2.dk. Lidt hakkede hasselnødder i dejen gør den blot endnu bedre.

Muffins og scones
Kombinationen af æbler og kanel er generelt en klassiker, når vi taler om søde sager.
Prøv for eksempel Claus Meiers æblemuffins med kanel og kardemomme. 
Eller prøv at eksperimentere med æbletern og lidt kanel i en klassisk sconesopskrift.

Lav din egen ansigtsmaske.
Ansigtsmasker behøver ikke koste en formue for at være effektive. Æbler er fulde af A, C og E vitaminer, og du kan hurtigt lave din egen effektive ansigtsmaske. Riv et æble, som du blander med 3 spk. honning og 2 spsk. havregryn. Lad ansigtsmasken sidde på i ti minutter og skyl med varmt vand. Masken kan være lidt sværere at få til at sidde på end dem, du køber, men huden føles lige så lækker og silkeblød bagefter.

Dæk det smukkeste efterårsbord.
Æbler er ikke kun sunde. De er også smukke at se på. Røde og grønne æbler er dekorative som efterårsbordpynt i sig selv, sammen med anden efterårspynt fra haven eller som fyrfadsstager. Udhul blot et rundt hul i toppen af æblet, hvor stilken sidder, og placer et fyrfadslys i hullet. De alternative fyrfadsstager pynter også i vindueskarmen.

Dekorative velkomstdrinks
Små røde æbletern er en både billig og dekorativ måde at pifte velkomstdrinken op på.

Æblesnacks
Tørrede æbleringe er lækre både som snack og på morgenhavregrynene. Prøv for eksempel denne opskrift fra Arla.
Skulle du mod forventning få nok af de tørrede æblesnacks kan du gemme dem og bruge dem til adventskransen eller juledekorationerne.

Mos til fryser
Kog æblerne til mos og frys ned i portioner. Gammeldags æblekage er og bliver et hit hos både store og små familiemedlemmer – uanset om den serveres i oktober eller april. Mosen smager også herligt som fyld til pandekager sammen med lidt kanel.

Æblechutney
Chutney er lækkert tilbehør til mange kødretter, og æblechutney er ingen undtagelse.

Del ud!
Det er oplagt, men tit glemmer man det alligevel. Husk derfor at tage overskydende æbler og anden frugt med til kollegerne eller vennerne. Det sætter de fleste stor pris på.

1 Comment

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account