Denne opskrift på hjemmelavet shawarma er virkelig en all time favorit og et sundt alternativ til shawarmaen, som kan købes i den lokale kebab shop. Server den med varme pitabrød, salat og creme fraiche dressing – og glæd dig til et lækkert bud på hverdagsmad.
Ingredienser
Shawarma:
- 1 tsk. Salt
- 1 tsk peber
- 1 tsk kanel
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk spidskommen
- 2 spsk cayenne
- 1 spsk paprika
- 2 spsk smagsneutral olie
- 650 g. kyllingebryst
Til servering:
- Creme fraiche
- Hvidløgspulver
- Persille
- Salat
- Pitabrød
Sådan gør du:
- Forvarm din ovn til 180 grader
- Halver kyllingebrysterne på den lange side
- Bland alle krydderier sammen med kylling og olie
- Læg nu kyllingestykkerne i lag på lag i en rugbrødsform
- Kom nu formen med kylling i din forvarmet ovn og bag den i ca. 45 minutter.
- Efter de 45 min. Tages formen ud og kyllingen afkøles i 5 minutter så saften forbliver i kødet.
- Herefter vendes kyllingen ud af formen og skæres i strimler
Tip: Hvis du vil prøve en opskrift på oksekød, kan du prøve denne opskrift på hjemmelavet kebab med lam.
Servering:
- Varm dine pitabrød i ovnen og skær salaten fint.
- Hak persille og vend persille og hvidløgspulver i din creme fraiche.
- Server de lækre shawarma pitabrød