Hvad kan du spise efter du har fået fjernet din visdomstand

Kvinde med smerter og ispose på kinden

Rigtig mange mennesker får fjernet en eller flere visdomstænder i løbet af livet, og det skyldes som oftest at tanden ikke gror ud som den skal, og kan komme til at skubbe ind på tænderne ved siden af. Det kan både give smerte, og det kan på sigt give huller og betændelse, fordi det er svært at komme ordentligt til med tandbørsten. At få fjernet visdomstanden kan godt være en smertefuld oplevelse efterfølgende, og der er naturligvis begrænsning på hvad du bør spise og ikke bør spise. Selvom mange kan frygte fjernelse af visdomstand, så kan det nogengange være en nødvendighed, og når operationen er veloverstået vil du være glad for at du fik lavet den. Der findes utrolig dygtige tandlæger i hele Danmark der kan lave den lille operation med stor erfaring og eksppertise. Så ligemeget om det er en tandlæge i Aalborg eller tandlæge København du skal bruge, så er du i gode hænder. 

Vent lidt med at spise

Lige efter operationen vil du stadig være bedøvet i munden og i læberne, så hvis du spiser kan du godt komme til at bide dig selv i læben fordi du simpelthen ikke kan mærke din læbe. Derfor er det en god ide at vente med at spise noget, indtil bedøvelsen er aftaget. Så kan du også bedre fornemme din egentlige smerte når du spiser, så du ikke kommer til at gøre noget der kan påvirke såret negativt. Når bedøvelsen aftager må du gerne smertelindre med et par smertestillende piller. Du kan også bruge et køligt klæde eller en ispose med et viskestykke rundt om, som du ligger uden på kinden, dette vil både virke lindrende og samtidig kan det gøre hævelsen mindre. Det er meget almindeligt at man hæver op efter fjernelse af visdomstand, så du skal ikke blive forskrækket hvis den ene kind pludselig fylder lidt mere. 

Hvad kan du spise

Efter fjernelse af visdomstand skal såret have ro, og samtidig kan det gøre ondt når du spiser. Derfor er det en god ide at spise mad der ikke gør smerterne værre for dig. Det er dog vigtigt at du husker at spise, selvom det godt kan gøre ondt. De første dage bør du vælge kold mad, og blød eller flydende mad. Du bør helt undgå at tygge i den side af munden hvor tanden er fjernet, og for en sikkerhedsskyld bør du i det hele taget holde dig fra at tygge for meget de første dage efter operationen, så du ikke pludselig kommer til at tykke oveni såret.  

Smoothies og milkshakes

En af de ting du kan “spise” er smoothies og milkshakes. For det første er det dejlig koldt, hvilket kan virke smertelindrende. Du får samtidig god mulighed for at få en masse gode vitaminer indenbords, som kroppen har brug for når den skal hele. Der findes mange gode opskrifter med både smoothies og milkshakes, og smagene kan varieres i det næsten uendelige, så du ikke skal smage på det samme flere dage i træk. Du kan bruge avokado, grønkål, gulerødder, ingefærd, spinat, æble osv. i din smoothie, og få masser af gode vitaminer ind i kroppen. Din milkshake kan fungere godt som en slags dessert, og her kan du bruge mælk, vanilijeis eller lignende, og jordbær, hindbær, banan eller måske en dejlig mango. 

Suppe

Der findes uendeligt mange dejlige suppe opskrifter, og her kan du virkelig lege med mange smagsindtryk. Som nævnt længere oppe bør du holde dig til køligt mad den allerførste dag, så her må suppen altså vente og give pladsen til en god smoothie. Til gengæld kan du gå amok i suppe de kommende dage. Du kan lave en klar hønsekødsuppe med masser af smag, eller du kan lave en dejlig cremet kartoffel/porre suppe, eller måske en pastinaksuppe med en god krydderolie til. 

Is

Når du har lyst til noget sødt, så er isen oplagt. Her kan du få en dejlig kølende fornemmelse indeni munden, som kan virke smertelindrende, og samtidig så smager is jo altid dejligt. Du kan med god fordel købe et par gode isvarianter ind, inden din operation, så du bare lige skal gå ned i fryseren og hente din favorit is. Det kan selvfølgelig både være pindis, is fra bokse, sodavandsis og flødeis. 

Kold frugt og bær grød

Du kan lave mange dejlige former for grød som kan spises koldt. Det er altid en god ide at lave det klar på forhånd, så du ikke skal stå for meget i køkkenet efter operationen. Du kan sagtens lave frugt og bær grød på forhånd og fryse det ned, så du ikke skal gøre andet end at tage grøden ud af fryseren og lade den tø op. Du kan lave jordbærgrød med mælk eller fløde, du kan lave en grød af blandede bær eller du kan lave grød med æble og kanel. 

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account