Bladselleri – næring, brug og opbevaring

Bladselleri er de lange, sprøde stængler fra selleriplanten – samme familie som knoldselleri, men med en friskere og mere grøn smag med et let bittert strejf. Den knaser rå og bliver mild og rund, når den simrer med i en gryde. Sammen med løg og gulerod udgør den grundlaget for utallige supper og gryderetter, og netop den rolle gør den svær at undvære i køkkenet.

Næringsindhold pr. 100 g

Vitaminer og mineraler pr. 100 g

Tal fra DTU Fødevareinstituttets database Frida (Den Danske Fødevaredatabase) – rettet fra tidligere fejlkilde.

Sådan bruger du bladselleri i madlavningen

Rå giver bladselleri knas og friskhed i salater, råkost og som snack med en dip – skær den tyndt på skrå, så bliver trådene mindre generende. I det varme køkken er den en basisgrøntsag: svits den fint hakket sammen med løg og gulerod som bund i supper, bolognese og gryderetter, hvor den giver dybde uden at dominere. De yderste stængler kan være trævlede – træk de groveste tråde af med en lille kniv, eller brug de grove stængler til fond og gem de fine, indre stængler til råt brug. Bladene har masser af smag og kan hakkes og bruges som krydderurt. En typisk fejl er at koge den til den er helt udkogt og bitter – den skal bare med i gryden, ikke drukne i den.

Opskrifter med bladselleri

• Grøn postej
• Grønsagsbiks
• Champignonæggekage
• Bøf i snor

Opbevaring

Bladselleri skal på køl, gerne i grøntsagsskuffen pakket i en pose eller et fugtigt viskestykke, så den ikke tørrer ud. Så holder den sig sprød i en til to uger. Er stænglerne blevet slatne, kan et par timer i koldt vand ofte give dem knasen tilbage. Den kan hakkes og fryses, men bliver blød ved optøning – frossen bladselleri egner sig kun til supper og gryderetter.

Topfoto: Chuck Spidell (CC BY 3.0) via Wikimedia Commons.