Chili planten hører til natskyggefamilien og er planteslægten Capsicum. Chili-planten stammer fra Bolivien, hvorfra den er blevet spredt til store dele af Syd- og Mellemamerika. De første arkæologiske beviser for den menneskelige anvendelse af chilien er fra Peru. Disse beviser kan spores helt tilbage til omkring 8.000-10.000 fvt. Senere er chilien blevet domesticeret af de præcolombianske folk og derefter udbredt med Columbus til Europa, Afrika, Indien og Asien via krydderihandelsruter.
Chili-frugten er fyldt med C-vitaminer og man får faktisk 3-4 gange så meget C-vitamin som en tilsvarende appelsin. Chiliens stærke stof, capsaicin, virker betændelseshæmmende. Det er derfor mange sportsfolk spiser meget chili. Chili styrker samtidig immunforsvaret med sine plantestoffer, som holder dig sund og stærk når man træner hårdt. Capsaicin virker på den måde, at der er mindre ømhed i muskler, led og sener når man har trænet hårdt og kroppen skal restituere. Samtidig er Chili meget kaloriefattig og frugten fremmer stofskiftet. Det der sker når man føler en chili er stærk er, at capsaicinen stimulerer nerverne i huden og tungen, som normalt reagere på varme og smerte. Hjernen narres til at tro, at man brænder sig. Chiliens styrke (stærkhed) målet i Scoville Heat Unit (SHU).
Der er rigtig mange krydderier, deriblandt chili, som har den bakteriedræbende effekt som før nævnt. Derfor bruges Capsaicin i smerteforskning til at dræbe nerveender med. Der er ingen dyr udover fugle der spiser chili. Fugle kan simpelthen ikke føle den brændende fornemmelse, som Capsaicinen udskiller. Det er i øvrigt chiliplantens forsvarsmekanisme for at holde dyr væk og sørge for overlevelse. Fuglene derimod spiser gerne chili. Men frøene kan de ikke fordøje og på den måde bliver chili-plantens frø spredt ud over det hele.
Hvis vi spiser chili kan det give visse helbredmæssige fordele, men det kan samtidig også virke generende, hvis man indtager det i for store mængder.
Chili benyttes i mange forskellige lande i madlavning. Eksempelvis ser vi det i forskellige olier, tørret som frø eller pulver. Der findes en ret udbredt ret som er Chili con carne (chili med bønner). Der findes mange forskellige chili arter. Der findes faktisk hele 25 forskellige overordnede arter af chili og mange hundrede sorter herunder. De fleste chili-arter er vilde. De chili arter der dyrkes kan inddeles i 5 forskellige.
Forskellige arter:
Capsicum Annuum (eksempelvis Jalapeños)
Capsicum Chinense (eksempelvis Habanero)
Capsicum Frutescens (eksempelvis Tabasco)
Capsicum Baccatum (eksempelvis Aji Benito)
Caosicum Pubescens (eksempelvis Rocoto Canario)
Alle disse sorter varierer hver især i styrke, form og farve, fra mildt til stærk, små til store. Der findes både grønne, sorte, orange, røde og lilla. Alle chili varianterne kan inddeles i styrke. Alle chilivarianter er stærkest i den ende hvor chili frugten er tykkest, altså tættest på stilken. Størstedelen af det stærke stof, capsiacin sidder nemlig i frøstokken. Verdens stærkeste chili er ifølge Guiness Rekortbog, Naga Jolokia.
De mest almindelige chilivarianter efter styrkeforhold:
Habanero – Meget stærk.
Tabasco – Stærk.
Cayenne – Stærk/Middel.
Jalapeño – Mild.
Peberfrugt – Ingen capsaicin.
