Den verdensomspændende ”dille” – chilismagning blomstrer stadig. Mange forskellige mennesker, har hver især givet deres eget bud på, hvordan chilismagning skal foregå. I Danmark har vi vores alle sammen Klaus Wunderhits, som har taget danskerne med storm. Klaus har gjort et stort indtryk på os med sit mod, hvor han i en lang række videoer har smagt på diverse stærke samt milde chili.
Der er rigtig mange om buddet over hele verden, og i dag er det svært at slå igennem, fordi der er så mange, der prøver lykken, som chilismager. Vi elsker at se folk komme til skade og det må være årsagen til, at vores hjerter i dag brænder for at se flere mennesker blive syge og dårlige af de stærke frugter. Udbredelsen af chili vokser rundt om i verden og gælder også i Danmark. Aldrig har vi spist så meget chili, som vi gør nu. Det kan vi takke Klaus Wunderhits og alle de andre chilismagere for. I starten var disse mange videoer måske mest ment som sjov og ballade, men i vores underbevidsthed lytter vi rent faktisk til deres vurdering af chiliens smag, hvilket har ført til, at vi i dag brugere en større mængde chili i vores madlavning. Chili er utrolig sund at spise i begrænsede mængder, da det brænder en helt masse bakterier af, samt styrker immunforsvaret. Så det er måske slet ikke så tosset endda at lytte, trods det kan virke en smule barnligt at fylde kroppen med alt den gift. I dag er det ikke længere helt så sjovt at se de berømte chilismagere. Nu vil vi selv prøve lykken, da vores grænser er blevet skubbet til. Det skal være vildere og mere farligt. I flere og flere byer og lande er de derfor begyndt at lave chilismagningskonkurrencer, hvor almindelige borgere skal stille op, og se hvor meget de hver især kan holde til, og hvem der kan holde ud i længst tid. Nu kan vi endnu engang finde smilet frem på vores læber.
I Aalborg havde man en konkurrence ved navn ”Aalborgs stærkeste mand”, som dog ikke handlede om at være stærk, men at kunne udholde den stærke smag fra chili. Denne konkurrence blev afholdt af tøjbutikken Choker i samarbejde med kostplanen. Her skulle en række frivillige deltage, i en tæt udholdenheds konkurrence, hvor det galt om at spise en række forskellige chilier først. På listen var blandt andet den omtalte, Trinidad Scorpion Morouga Blend, som efter sigende skulle være verdens stærkeste chili. Den som blev først færdig, vandt derfor konkurrencen som Aalborgs stærkeste mand. Mange mennesker mødte op og blev underholdt, af de unge mennesker, som dystede den tætte kamp. Sådanne konkurrencer findes der stadig landet over og folk synes stadig det er utrolig morsomt. Mange af deltagerne bliver syge og dårlige og i værste tilfælde kaster de endda op.
Det er vist på tide, at vi danskere, for ikke at sige hele verdens befolkning åbner øjnene og indrømmer, at vi elsker at se andre mennesker komme til skade og føle ubehag. Men når den grænse er nået, hvad bliver så det næste. Det er næsten uhyggeligt at tænke på. Man kan nærmest prise sig lykkelig over, at der nogle gange kommer noget godt ud af det, som eksempelvis udbredelsen af den sunde frugt, chilien.