Undgå turistmave på din rejse til udlandet

Hænder rækker ud efter små madstykker på et bord

Mange danskere drømmer sig væk til solrige strande og blågrønne have, når vinteren lægger sig over os. Men der er intet, der kan lægge en større dæmper på en lækker ferie, end turistmave.

Rejser til udlandet er nemlig ofte synonym med restaurantbesøg og lokale måltider. Og selvom vi langt størstedelen af tiden sagtens kan slippe for gener, er det desværre ikke al maden, vi kan tåle.

Hvert år er der omkring 25.000 danskere, der får diarré eller opkast som følge af turistmave. Det kan nogle gange skyldes, at de bare ikke er vant til maden, men det kan være på grund af bakterier eller uhygiejnisk tilberedelse.

Men hvad kan du gøre, hvis du gerne vil undgå turistmave og samtidig nyde den kulinariske oplevelse fuldt ud?

1. Tjek restauranten først

Valg af restaurant kan have en stor indflydelse på din maves helbred. Hvis køkkenet er rent og ordentligt, vil du typisk kunne minimere risikoen for dårlig mave.

Det kan du blandt andet gøre ved at planlægge lidt i forvejen. Spørg andre, du kender, der enten bor eller har besøgt området og tjek restauranternes anmeldelser på nettet eller i rejseguides.

Det betyder, at på samme vis, som du tjekker valutakurser, inden du hæver penge i udlandet, er det altså også en god idé lige at tjekke, hvad dine spisemuligheder er. Det hjælper dig desuden også med at finde de restauranter, der ikke bare er ordentlige, men også serverer præcise de retter, du har lyst til at spise.

2. Spis mad, der er kogt eller stegt og serveres varmt

Høje temperaturer dræber bakterier. Det er derfor også bedst, at du spiser din mad kogt eller stegt, mens den stadig er varm. 

Hvis du spiser ude, eller hvis du har købt ingredienser fra en kilde, du ikke i forvejen stoler på, giver du din mave lidt ekstra sikkerhed ved at spise det varmt. Hvis maden er blevet steget eller kogt lang tid forinden, kan du risikere, at kødet eller grøntsagerne er ved at blive dårlige.

Det kan her også være smart at have sat sig lidt ind i madkulturen. De fleste spisepinde er lavet af bambusrør, og bliver typisk rengjort ved at dyppe dem i varmt vand i to-tre minutter. Hvis du er bange for, hvorvidt det har dræbt alle bakterierne, kan du enten bede om engangspinde eller medbringe dine egne. 

De fleste restauranter bruger dog industrielle opvaskemaskiner, så det er sjældent bestikket, du skal have forbehold om.

3. Undgå vand fra hanen og isterninger

Hvis vi får dårlig mave, antager vi ofte, at det har at gøre med maden. Men det kan ligeså vel være vandet, der har gjort udslaget. Derfor er det ofte bedst at holde sig til vand på flaske eller varme drikke, når du rejser i udlandet. 

Alkohol er desuden også et sikkert valg – så længe du fravælger isterningerne.

4. Hvis du bliver ramt – drik rigelig med væske

Der vil altid være en risiko for, at du ikke kan tåle maden eller du bliver syg. Når det sker, er det bedste, du kan gøre at få rigelig med søvn og væske. Det vil typisk gå over efter et par dage. 

Det kan også være smart at drikke en sukkerfyldig drik, såsom te, fordi det hjælper din mave med at absorbere væske hurtigere.

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account