Hvornår var det nu, du sidst drak en vin fra De Kanariske Øer? Sikkert aldrig, hvis vi fraregner de sædvanlige hektoliter sangria ad libitum til grisefesten. Men nu byder Madmagasinets Anders Halskov-Jensen på et glas.
Spanien er et velkendt og veletableret europæisk vinland, som danskerne har næret stor kærlighed til siden ”den i sækken” og de nummererede Faustinoer kom hertil for længe siden. Og vinkendere vil vide, at der også fra Mallorca kan findes glimrende vine, bl.a fra vingården Macià Batle.
Men vidste du, at der også produceres god vin på De Kanariske Øer? Madmagasinet har prøvesmagt en lille håndfuld fra Lanzarote.
De to første vine kommer fra vingården El Grifo, der er den ældste kanariske vingård(1775) og blandt de 10 ældste i Spanien. Der produceres 14 forskellige vine på gården, primært traditionelle vine på malvasia, og desuden 4 tørre vine på øernes mest udbredte rødvinsdrue, listán negro.
El Grifo Tinto Joven 2009(ca.pris 14€): Frisk næse af lyse bær, primær frugt, og et lille vegetalt stilket pift.Tiltalende. Munden er præget af et fast syrebid og et lille tanninhaps. En saftig, læskende og ukompliceret vin, og charmerende i sin umiddelbarhed.
El Grifo Tinto Barrica 2008 (ca.pris 10€): Storebror, der har fået 4 måneder på træfad har en anelse mere tyngde i næsen, der dufter af nykogt rødgrød, på den fede måde, altså. Stilen er meget som den anden vin, men med ”lidt mere af det hele”, formentlig pga bedre selekteret druemateriale, men ellers forekommer vinifikation og resultat relativt identisk. Der er dog et mere komplekst aromatisk udtryk i Tinto Barrica, der bestemt retfærdiggør prisforskellen. Det er glædeligt, at El Grifo ikke er faldet for idéen om kraftig fadlagring, hvilket tit præger vinerier i udvikling, men desværre ofte skæmmer vinen. Her er træet doseret nådigt.
Ingen af vinene har som sådan lagringspotentiale, men det er heller ikke et mål i sig selv. Det er lette, saftige vine, der egner sig glimrende til at drikke i et varmt klima. Vinene bør indtages svale, 14-16 grader vil være passende. Er du på sommeferie på Lanzarote, kan du med fordel drikke dem endnu køligere.
Sidste vin fra den kanariske trio kommer fra bodegaen La Geria fra det centrale Lanzarote. Her laves der også både tør og sød malvasia, der produceres i alt otte forskellige vine.
La Geria Tinto 2008(ca. Pris 7€): Her er der tydelig næse af amerikansk eg, der hos denne anmelder ofte afslører sig som et kokos-agtigt pift. Desværre i en grad, der ikke levner plads til andre udtryk. Munden er kraftig, i god balance, her er subtil druesødme, blidt raspende tanniner og et fint syrebid. Personligt synes jeg, det er synd med så meget træ, men oplever ofte at vindrikkere sætter pris på den parfumerede duft af træ. Fadet pånær er det en fin krydret vin, bl.a. med præg af nelliker. Vinen er lavet på druerne listán negro og negramoll.
Det er altid spændende at møde vin fra den lidt mere perifere del af vinverdenen, og de tre smagte vine antyder, at er er kvalitet i gære på de kanariske øer. Baseret på den lokale udsalgspris, kan vinene sikkert ikke prismæssigt bære at blive importeret til vores himmelstrøg, men de er ihvertfald et vidnesbyrd om at du sagtens kan kaste dig armene på vinene fra Lanzarote og de øvrige øer, hvis du er på de kanter. Der er ikke længere tale om “det lokale sprøjt”.
Jeg plejer altid at drikke sangria, når jeg er på ferie, for så gør det ikke noget, at vinen er dårlig (hvilket jeg desværre har oplevet alt for mange gange i Spanien). Så det er rigtig dejligt, at i har smagt vin fra Lanzarote, som jeg kan give mig i kast med næste gang, jeg tager på ferie dernede.