Juleølstrilogi II

I anden omgang af Madmagasinets juleølstrilogi er vi hoppet udenlands. Den danske ølrevolution bestod ikke blot af nye småbryggerier, men også fordi detailhandlen langt om længe fik øjnene op for udenlandsk øl. Vi smager på 3 mørke “nydanskere”.

Cuvée de Noël

Den belgiske øl St. Feuillen har efterhånden været sålænge på danske hylder, at den må betegnes som en nyklassiker. Bryggeriet laver traditionel belgisk “blonde”, “brune” og “triple” og så altså denne julebryg, Cuvée de Noël. Det er en flot kastaniebrun øl, der skummer kraftigt ved opskænkning. Næsen oser af belgisk overgær, hvilket vil sige sursødt, lidt af stald og af gærende brøddej. Adskillige belgiere eftergærer på flaske, hvilket ofte efterlader en som oftest behagelig gærduft i øllet. Det er en ganske kraftig øl, den holder 9%, men de er nu fint holdt i skak af kulsyre og sødme. En subtil bitterhed afslutter denne glimrende øl. Du kan sagtens prøve denne øl til julemiddagen, den har masser af pondus til at matche både and, gris, kål, sovs og de brune. Og sikkert et bedre match end den rødvin du købte på Tysklandstur til din 40års fødselsdag og stadig har 18 flasker tilbage af.

Samichlaus Classic

Samichlaus Classic er en østrigsk juleøl fra bryggeriet Schloss Eggenberg. Og den skal nok få dine juleklokker til at dingle. Øllet brygges hvert år den 6. december og lagrer og eftergærer derefter i 10 måneder inden den flaskes. I den periode er alkoholstyrken nået op på magtfulde 14%, så det er nok ikke den du skal dele en kasse af med underboen til næste FCK-kamp. Bare et godt råd. Næsen er utroligt intens, den dufter af mørk karamel, brændte mandler og lys soya. Og det er altså en god øl. Fyldig , sød og næsten sirupstyk forkæler den din mund med både brunt og brændt. Den egner sig hverken til firmajulefrokost eller til at bælle af flasken, men når juletravlheden bliver værst, så læg mand og børn tidligt i seng en aften, find et stort cognacglas eller vinglas frem, en god bog og en plaid om benene, og nip den så, som var det en digestif eller en god portvin. Så bliver der englesang hurtigere end du kan stave til sualhcimaS.

There is no Santa

Sidste øl i denne ombæring er fra det skotske bryggeri Brew Dog. Et ungt bryggeri, der startede i 2007, fordi stifterne var trætte af kedelige industribryg, og som siden er vokset støt på basis af en portefølje af absolut kompromisløse bryg. Man kan diskutere om en øl der hedder “There is no Santa” kvalificerer sig som julebryg men med undertitlen Spiced Christmas Beer går det nok. Og der er bestemt også jul i næsen, i form af gran og ingefær. Det er en øl af stout-typen, så den er mørk og tæt, men i forhold til de øvrige kombatanter på et noget mere nådigt alkoholniveau på 4,7%. Dejlig tæt mund men alligevel læskende og med en eftersmag af mørk chokolade og et fint bittert humlebid til sidst. Put et par stykker i lommen på oilskinsfrakken, og del dem med lillemor i skoven, når I har fældet træet. Lige inden kaneturen.

Gik du glip af første artikel i Juleølstrilogi-serien, så kan du læse Juleølstrilogi I her.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2019 Madmagasinet

CONTACT US

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Sending

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account