Hvad er pad thai?

Asiatisk nudelret med kylling og lime

Pad thai er intet mindre end en klassiker i det thailandske køkken. Blandingen af lækre risnudler, skøn marinade, æg, jordnødder og grøntsager er en fantastisk smagsoplevelse.

Hvis du endnu ikke har smagt pad thai, så kan vi kun anbefale én ting: At du kommer afsted til din nærmeste thairestaurant og prøver den ikoniske ret.

Men hvad består en pad thai egentlig af? Hvordan er retten udviklet?

Alle de spørgsmål besvarer vi i dette blogindlæg. Så læs endelig videre og bliv klogere på en hjørnesten i det thailandske køkken.

Hvilke råvarer er der i en pad thai?

Pad thai er som sagt en klassiker i det thailandske køkken. Du kender den måske fra thailandske restauranter som Wokshop, som har selvsamme thailandske råvarer på sit menukort

Den består hovedsageligt af lynstegte risnudler, tigerrejer, bønnespirer, æg, en sauce af blandt andet soya og knuste peanuts.

Retten kan dog sagtens indeholde andre slags grøntsager eller en anden proteinkilde (ofte kylling). Der er dog også vegetariske variationer med tofu. 

Den vigtige sauce

Prikken over i’et er den fantastiske sauce, der har en meget skøn smag. Den er lavet på fiskesauce, palmesukker, mørk soya og tamarindsaft.

Tamarind er en syrlig og lille frugt, der minder lidt om en bønne. Den indeholder små, sorte frø, der er omgivet af en klistret masse, der minder om frugtkødet i en daddel.

Hvis du er nysgerrig på tamarind-frugten, kan du finde den i ‘slikposer’ i asiatiske supermarkeder. Her er den blevet tørret og vendt i sukker og er utrolig lækker – mums!

Tager det lang tid at lave pad thai?

Det korte og præcise svar er uden tvivl nej! I en klassisk pad thai med kylling, løg, ingefær, bønnespirer og æg er der kun en række enkle trin, før du er klar til at spise. 

Start med at svitse grøntsager og kylling. Når kyllingen er ved at være klar, gør du nudlerne klar efter anvisning på pakken.

Så skal nudlerne med ned i wokken og steges med resten af ingredienserne. Skub nu kylling, grøntsager og nudler til side og slå et par æg ud i bunden af wokken. Lad dem stege omkring et halvt minut og bland herefter sammen med resten af retten. 

Så skal den lækre sauce – bestående af fiskesauce, tamarind, riseddike, rørsukker og soya – ned i wokken sammen med bønnespirer.

Når det er blandet sammen, er der kun én ting tilbage. Nemlig at servere retten med frisk koriander, hakkede peanuts og et lille drys chili på toppen – velbekomme!

Hvis du skal prøve kræfter med pad thai, anbefaler vi, at du finder en konkret opskrift. Men som du netop har læst, er der ingen tvivl: det er sund mad, som du hurtigt kan trylle frem.

Hvordan smager den?

Retten er meget harmonisk i smagen og ikke specielt stærk. På den måde er den modsat nærmest alle andre thailandske retter.

Den er både sød, syrlig, salt og ‘nøddeagtig’, takket være soyaen og de knuste peanuts. Sammen med de møre nudler og det valgte kød er det en fornøjelse at spise.

For nogle år siden gav CNN den asiatiske madret en 5. plads på en liste over de bedste retter i verden.

Hvor stammer retten fra?

Det er der mange forskellige meninger om.

Stegte risnudler er selve hjørnestenen i retten. Og stegte risnudler er muligvis blevet introduceret til det thailandske køkken fra kinesiske købmænd helt tilbage i 1300-tallet.

Andre mener, at retten opstod i 1930’erne, da Plaek Phibunsongkhram var premierminister i Thailand. Han var opsat på at øge sammenhængskraften i Thailand, og skabte derfor retten som en måde at samle landet på.

Andre mener igen, at den først kom frem under Anden Verdenskrig. På grund af krigen slog den thailandske rishøst slog fejl, og ris blev en mangelvare. Derfor startede den thailandske regering med at promovere nudler, og på den måde kom retten frem.

Uanset hvad er det sikkert, at pad thai er én af Thailands nationalretter i dag. En ret som hænger med sammen med deres kultur.

Læs mere om deres kultur og andre destinationer her.

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2024 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account