HRV – pulsvariation

Kort: HRV står for heart rate variability – pulsvariation. Det er ikke pulsen, men variationen i tiden mellem hjerteslagene, målt i millisekunder. Et sundt hjerte slår ikke som et metronom: Afstanden mellem slagene varierer hele tiden, styret af det autonome nervesystem. Højere HRV hænger generelt sammen med bedre restitution og lavere stress; lavere HRV ses ved sygdom, overtræning, alkohol og dårlig søvn. Men tallet er ekstremt individuelt, falder med alderen og afhænger af, hvordan og hvornår det måles. Sammenlign dig med dig selv – ikke med andre.

Hvad ved vi?

HRV er et veletableret mål i forskningen med årtiers litteratur. Variationen opstår, fordi den “bremsende” del af nervesystemet (parasympatikus, via vagusnerven) og den “speedende” del (sympatikus) hele tiden trækker i hjertet. Når du hviler og restituerer, dominerer bremsen, og variationen stiger. Under stress, sygdom eller efter alkohol falder den.¹

Der findes mange forskellige HRV-mål (RMSSD, SDNN, frekvensanalyser), og de kan ikke byttes ud med hinanden. Ure og ringe måler som regel RMSSD om natten. Normalværdier afhænger stærkt af alder, køn og målingens længde – en 5-minutters måling og en 24-timers måling giver ikke samme tal.¹

Hvad ved vi ikke?

Om dit urs HRV-tal siger noget om, hvor længe du lever. Store studier med kliniske målinger har fundet, at lav HRV hænger sammen med højere risiko for hjertesygdom – men det er målt med EKG under kontrollerede forhold, ikke med et armbåndsur.¹ Og det er sammenhænge, ikke årsag: Man lever ikke længere af at hæve sit HRV-tal. Det, der hæver det – søvn, motion, mindre alkohol – er det, der tæller.

Ur-målinger er desuden følsomme for bevægelse, stramhed, hudkontakt og firmaets egne algoritmer. To ure på samme arm kan give to forskellige tal.

Læs mere

Biohacking- og søvn-sektionerne i Lev længere er på vej. Indtil da: Hvad er longevity?