Din Sandwich er et godt sted at stille sulten, hvad enten der er tale om take away til frokost, eller en sund salat eller sandwich som aftensmad, og det brede udvalg af pastasalater og sandwich sikrer at der er noget for hver en smag. Din sandwich sørger for, at uanset hvad du vælger, så er smagen god.
“Du kommer ikke ind og får en god sandwich den ene dag, og så en dårlig den næste. Vi sørger for at maden er af en høj kvalitet hver dag,” siger Masih Ali Zadeh som ejer Din Sandwich.
Til sandwichene kan du vælge mellem et lyst brød ala ciabatta eller et groft med græskarkerner, hvor fyldet er enten laks, kylling, bacon, kalkun, tun, æg, roastbeef eller rejer. Pastasalaterne fås med enten kylling, kylling og bacon, æg og rejer, kalkun eller tun.
I denne sandwich-bar vægtes kvalitet højt, og råvarerne er derfor altid friske – sandwich-brødet hentes hos Eigils Bageri om morgenen, der er altid nyopskåret grønt og så er dressingerne hjemmelavede og den trefarvede pasta, som er uden farvestoffer, består af spinat-, tomat- og durumpastaer.
Det er muligt at nyde sandwichen hos Din Sandwich. Sandwich-baren har både sofa og lænestole i det lille hyggelige lokale med pejs. Her er dog ikke plads til, at der kan sidde mere end ti personer, og stedet benyttes også oftest til take-away.
Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.
Se alle artikler af Thomas Reberholt → www.tex-tryk.dk →











