Tørring af mad: frugt, grønt, urter og kød

Tørring er den ældste konserveringsmetode, mennesker har brugt, og den enkleste. Fjern vandet, og der er ikke noget for bakterier og skimmel at leve af. Du behøver hverken strøm eller specialudstyr – selvom det går hurtigere med.

Tørret mad fylder en brøkdel af det friske, vejer næsten intet og holder i månedsvis eller år.

Hvor tørt er tørt nok?

Målet er at få vandindholdet under cirka 20 procent for frugt og under 10 procent for grøntsager og urter. I praksis mærker du det:

I tvivl: tør længere. Underdørt mad mugner i posen.

Metoder

Ovn

Den mest tilgængelige. Sæt ovnen på laveste temperatur – helst 50-70 grader – og hold døren på klem med en grydeske, så fugten kan slippe ud. Det tager 6-12 timer for frugt.

Er 50 grader ikke muligt på din ovn, så brug varmluft på laveste indstilling og hold godt øje. Over 80 grader begynder du at bage i stedet for at tørre.

Dehydrator

Koster 500-1500 kroner og gør arbejdet bedre og billigere i strøm end en ovn. Har du tænkt dig at tørre meget, betaler den sig hurtigt hjem.

Lufttørring

Til urter er det den bedste metode. Bind dem i små bundter og hæng dem med hovedet nedad et tørt, luftigt, mørkt sted. To til fire uger.

Mørket betyder noget – sollys nedbryder både farve og aroma.

Soltørring

Virker i tørre, varme klimaer. I Danmark er luftfugtigheden for høj det meste af året, og maden når at mugne, før den tørrer. Det kan lade sig gøre i en varm, tør uge i juli, men regn ikke med det.

Sådan forbereder du maden

  1. Skær i ensartede skiver – 3-6 mm er ideelt. Ujævne skiver tørrer ujævnt, og det tyndeste brænder.
  2. Blancher grøntsager i 2-3 minutter i kogende vand først. Det bevarer farve og næringsstoffer og gør dem hurtigere at genopfriske.
  3. Dyp lyse frugter som æble og pære i citronvand, så de ikke bliver brune.
  4. Fjern alt fedt fra kød. Fedt harskner og kan ikke tørres. Det er den hyppigste grund til, at hjemmetørret kød bliver dårligt.
  5. Læg i ét lag uden overlap, så luften kan komme til.

Hvad kan tørres?

Opbevaring

Korrekt tørret og opbevaret holder frugt 6-12 måneder, grøntsager 12 måneder eller mere, og urter 1-3 år.

Sådan bruger du det igen

Tørret grønt kan komme direkte i suppe og gryderet – det trækker væsken fra retten. Skal det bruges som tilbehør, så udblød i varmt vand i 20-30 minutter.

Tørret frugt spises som det er, eller udblødes til kompot og grød.

Hvorfor det er godt i et beredskab

Tørret mad vejer 10-20 procent af det friske og fylder tilsvarende lidt. Et kilo tørrede løg svarer til næsten ti kilo friske. Og du kan lave det af det, du har for meget af i sæsonen – æbler i september, tomater i august, urter hele sommeren.

← Tilbage til Gør det selv