E420 – Sorbitol

Sorbitol er et sukkeralkohol, der giver cirka halvt så mange kalorier som sukker og ikke giver huller i tænderne. Det findes naturligt i rønnebær, blommer og æbler – tørrede blommers effekt på maven er faktisk sorbitolens værk.

I fødevarer bruges sorbitol både som sødemiddel og til at holde på fugten i fx tyggegummi, kager og tandpasta.

Funktion Sødestof og fugtbevarende middel
Oprindelse Fremstillet af glukose
Status i EU Tilladt (ikke i drikkevarer)
ADI Ingen fastsat – men afføringsvirkning ved stort indtag

Hvor støder du på det?

Sikkerhed og status i EU

Sorbitol er sikkert i klassisk forstand, men optages langsomt og ufuldstændigt fra tarmen. Over cirka 20-50 gram på en dag virker det afførende – det er derfor, der står “overdreven indtagelse kan have afførende virkning” på pakker med sukkerfrit slik. Mærkningen er et lovkrav i EU.

Personer med sorbitolintolerans eller irritabel tyktarm reagerer på væsentligt mindre mængder – sorbitol er et af de FODMAP-stoffer, som mange med følsom mave bevidst undgår.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor advarer pakken om afførende virkning?

EU kræver mærkningen på varer med over 10 procent sukkeralkoholer, fordi store mængder trækker væske ind i tarmen og sætter fart på fordøjelsen. Effekten er velkendt fra tørrede blommer – samme stof.

Giver sorbitol huller i tænderne?

Mundbakterierne kan stort set ikke omsætte sorbitol til syre, så det er tandvenligt – derfor bruges det i tyggegummi og tandpasta.

Kan diabetikere bruge sorbitol?

Sorbitol påvirker blodsukkeret langt mindre end sukker, men indeholder stadig kalorier. Moderne kostråd til diabetikere fokuserer mere på den samlede kost end på at bytte sukker ud med sukkeralkoholer.

Denne side er en del af Sødestoffer (E420 og E950–E969) i E-nummer-guiden.