E200 – Sorbinsyre (og sorbater E202-E203)
Sorbinsyre og dens salte – især kaliumsorbat (E202) – er blandt de mest brugte konserveringsmidler overhovedet. De holder skimmelsvamp og gær nede i alt fra ost og brød til vin og remoulade.
Stoffet blev oprindeligt fundet i rønnebær, men fremstilles i dag syntetisk. Kroppen nedbryder det på samme måde som almindelige fedtsyrer.
| Funktion | Konserveringsmiddel (mod skimmel og gær) |
| Oprindelse | Syntetisk (findes naturligt i rønnebær) |
| Status i EU | Tilladt |
| ADI | 11 mg pr. kg kropsvægt om dagen (EFSA 2019, samlet for gruppen) |
Hvor støder du på det?
- Skiveost og smelteost
- Rugbrød og blødt brød
- Remoulade, dressing og saucer
- Vin og cider
- Tørret frugt
Sikkerhed og status i EU
Sorbinsyre regnes som et af de mest skånsomme konserveringsmidler. Kroppen forbrænder det som en fedtsyre, og EFSA bekræftede senest i 2019 en samlet ADI for sorbinsyre og kaliumsorbat på 11 mg pr. kg kropsvægt.
Hudirritation ved direkte kontakt er beskrevet, men reaktioner ved at spise stoffet er meget sjældne. Uden sorbater ville skimmel i brød og ost være et væsentligt større problem – og madspilds-regnestykket ville se anderledes ud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på E200 og E202?
E200 er selve sorbinsyren, mens E202 (kaliumsorbat) er dens kaliumsalt, som er lettere at opløse i vand. De virker på samme måde og deler ADI.
Er sorbinsyre naturlig?
Stoffet findes naturligt i rønnebær, men det, der bruges i mad, fremstilles syntetisk. Molekylet er det samme.
Hvorfor bruges der sorbat i ost?
Overfladen på ost er et perfekt voksested for skimmelsvamp. Sorbat forhindrer det og forlænger holdbarheden uden at påvirke smagen nævneværdigt.
Denne side er en del af Konserveringsmidler (E200–E297) i E-nummer-guiden.
