På det hedengangne Café Åbenrå, med den besynderlige adresse Åbenrå i København, fik jeg for en del år siden serveret den bedste glögg!
Café Åbenrå lavede sin egen glögg essens, og kom rosiner i portvin, ét helt år før jul! Som ejeren sagde til mig;” …så er du jo alligevel igang med alle krydderierne osv” – og det er jo så sandt som det er sagt. Det er dog kun lykkedes mig et enkelt år, at være så forudsigelig, men vil dog sige, at den sagtens kan laves en måneds tid før den skal drikkes. Netop nu er alle ingredienserne jo i supermarkederne. I år vil jeg lave en ekstra flaske essens til næste år, for det smager vitterlig rigtig rigtig godt, når det får lov at trække så længe!
Jeg kan på det varmeste anbefale, at lave sin glögg selv, det er en hel anden smags oplevelse!
Her får du den “hemmelige” opskrift:
Hældes på et mørkt glas m. tætsluttende låg (hvis ikke du kan finde et sådan, hæld da på en flaske/glas og dæk det til med et mørkt klæde) og stil det mørkt til det skal bruges.
Kom samtidig rosiner i et glas og hæld portvin over.
Når du skal lave selve glöggen, hælder du 1 flaske rødvin, ½ dl essens samt 5 cl portvin i en gryde, og varmer langsomt op. Kom rosiner og mandelsplitter i efter smag og behag. Du kan spæde glöggen op alt efter hvor stærk du ønsker den, det kan være der skal en sjat sukker i, eller et skvæt snaps…kom meget lidt i af gangen, og smag til.
Skål & glædelig for-jul!
Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.
Se alle artikler af Thomas Reberholt → www.tex-tryk.dk →














