Alkohol og sund aldring – findes der en sund mængde?

I 30 år var det en af de mest trøstende sætninger i ernæringsforskningen: Et glas rødvin om dagen er godt for hjertet. Den stod i aviser, i lærebøger og i middagsselskaber. Og den byggede på rigtige studier med rigtige tal.

Problemet er, at tallene havde en fejl indbygget, som det tog årtier at få øje på. Her er historien – og hvad der er tilbage, når fejlen er rettet.

Hvad viser forskningen?

J-kurven – og fejlen i den

I de gamle studier så det sådan ud: Folk, der drak lidt, levede længere end folk, der slet ikke drak. Og folk, der drak meget, levede kortest. Tegnet op blev det et J. Det blev til “et glas om dagen er sundt”.

Fejlen hedder sick-quitter bias – de syge, der holdt op. Gruppen “ikke-drikkere” i studierne bestod ikke kun af folk, der aldrig havde drukket. Den bestod også af tidligere drikkere, der var stoppet, fordi de var blevet syge – af alkoholen eller af noget andet. Når man sammenligner raske moderate drikkere med en gruppe, der indeholder syge eksdrikkere, ser de moderate drikkere sundere ud. Det er ikke vinen. Det er sammenligningen.

I 2023 gennemgik en canadisk forskergruppe 107 befolkningsstudier med 4.838.825 mennesker og 425.564 dødsfald – og rettede for præcis den fejl, plus for, at studierne ofte valgte deltagere skævt.¹ Resultatet:

• Lejlighedsvist forbrug (under 1,3 g alkohol om dagen): ingen forskel i dødelighed.
• Lavt forbrug (1,3–24 g om dagen, op til cirka 2 genstande): 7 procent lavere dødelighed – men ikke statistisk sikkert.
• 25–44 g om dagen: 5 procent højere – ikke sikkert.
• 45–64 g om dagen (4–5 genstande): 19 procent højere dødelighed – sikkert.
• Kvinder: risikoen steg ved lavere mængder end for mænd.

Med andre ord: Når man retter for fejlen, forsvinder gevinsten ved det lille forbrug. Der er ikke bevis for skade ved et glas om dagen. Der er heller ikke bevis for gavn. J’et bliver til en linje, der starter fladt og stiger.

Hvor begynder risikoen at stige?

Et britisk ledet studie samlede data fra 599.912 drikkere i 83 studier – kun folk, der drak, så sick-quitter-problemet ikke kunne forstyrre.² Dødeligheden var lavest ved omkring eller under 100 gram alkohol om ugen – det svarer til cirka 8 danske genstande – og steg derover. Risikoen for slagtilfælde, hjertesvigt og dødelig forhøjet blodtryk steg næsten lineært med forbruget, fra første gram. Det eneste, der faldt, var risikoen for blodprop i hjertet – og den gevinst blev opvejet af det andet.

Det er det tal, de fleste landes nye grænser bygger på. Og det er derfor, Danmarks grænse faldt fra 14/21 til 10.

Den globale sygdomsbyrde: nul er sikrest

Global Burden of Disease-projektet opgjorde i 2018 alkoholens samlede skade på tværs af 195 lande og 23 sygdomme.³ Alkohol var den syvende største risikofaktor for død globalt – og den største for 15–49-årige. Når man lagde alle sygdomme sammen – hjerte, kræft, ulykker, infektioner – var det niveau, der gav lavest samlet risiko, nul genstande om ugen. Den lille hjertegevinst ved lavt forbrug var der i deres tal – men den blev ædt op af kræft og ulykker, allerede ved én genstand om dagen.

Kræft – fra første genstand

Alkohol er i IARC’s gruppe 1 – kræftfremkaldende for mennesker – for mindst syv kræftformer: mund, svælg, strube, spiserør, lever, tyktarm og bryst. Risikoen stiger med mængden, og der er ikke fundet en nedre grænse. For brystkræft stiger risikoen målbart allerede ved et glas om dagen. Det er den del af regnestykket, hjertestudierne i 1990’erne ikke havde med.

Rødvin og resveratrol

Rødvin fik en særstatus på grund af resveratrol – et stof i druernes skal, som forlænger livet i gær og orme og i meget høje doser hos mus. Hos mennesker er det testet i et italiensk studie, hvor 783 ældre fik målt resveratrol-metabolitter i urinen og blev fulgt i 9 år: Ingen sammenhæng med dødelighed, betændelsesmarkører, kræft eller hjertesygdom.⁴ Doserne i museforsøgene svarer til hundredvis af glas vin om dagen. Rødvin er alkohol med lidt polyfenoler i – og alkoholen tæller.

Hvad ved vi ikke?

Om et meget lille forbrug er fuldstændig neutralt. De korrigerede analyser siger “ingen sikker effekt” – hverken gavn eller skade – ved under cirka 2 genstande om dagen. Det er ikke det samme som nul risiko: Kræftrisikoen stiger lineært, bare lidt.

Om mønsteret betyder noget. Et glas til maden hver dag mod 7 glas lørdag aften – studierne måler mest ugentligt gennemsnit. Sundhedsstyrelsens “højst 4 på én dag” bygger på, at store enkeltindtag giver ulykker og akutte skader, som ugentlige tal ikke fanger.

Om det sociale. En del af “det moderate drikkeri” er fællesskab, middage, venner – og socialt netværk hænger selvstændigt sammen med et langt liv. Det kan være en del af, hvad de gamle studier målte. Det kræver ikke alkohol.

Hvad betyder det i praksis – og hvad sker der med alderen?

Sundhedsstyrelsens anbefaling, opdateret senest i november 2025:⁵

• Højst 10 genstande om ugen – og højst 4 genstande på samme dag. Samme grænse for mænd og kvinder.
• “Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet.”
• Under 18 år: ingen alkohol. Gravide og kvinder, der prøver at blive gravide: ingen. Ammende: højst én genstand ved en lejlighed.

Grænsen er ikke en anbefaling om at drikke 10. Den er det punkt, hvor myndighederne vurderer, at risikoen bliver uacceptabel. Og med alderen rykker regnestykket:

Det praktiske råd fra Lev længere er det samme som myndighedernes, bare sagt ligeud: Drik mindre, og drik ikke for sundhedens skyld. Hvis du nyder et glas vin til maden, så gør det med åbne øjne – det er en nydelse med en lille pris, ikke en investering. Og hold alkoholfri dage; de er der, hvor leveren får ro, og hvor du opdager, hvor meget der var vane.

Se også: kaffe og sund aldring (den anden drik, folk spørger om – med et andet svar) · middelhavskost (hvor vinen er den del, forskningen ikke bakker op) · juice pairing – når alkoholfri drikke bliver seriøse.

Ofte stillede spørgsmål

Er et glas rødvin om dagen sundt?

Nej – ikke ifølge de korrigerede studier. Den gamle gevinst ved lavt forbrug forsvinder, når man retter for, at “ikke-drikkere” ofte var syge eksdrikkere. Resveratrol i vin har ingen vist effekt hos mennesker.

Hvor meget alkohol må man drikke om ugen?

Sundhedsstyrelsen siger højst 10 genstande om ugen og højst 4 på én dag – for både mænd og kvinder. Og at intet forbrug er risikofrit.

Hvorfor blev grænsen sat ned til 10 genstande?

Fordi den store analyse af 600.000 drikkere viste lavest dødelighed ved omkring eller under 100 gram alkohol om ugen – cirka 8 genstande – og stigende risiko derover. Den gamle grænse på 14/21 byggede på ældre, skæve data.

Tåler man alkohol dårligere, når man bliver ældre?

Kroppen har mindre vand, leveren arbejder langsommere, og risikoen for fald og medicin-interaktioner stiger. Samme mængde giver højere promille og længere virkning. Grænsen er den samme, men marginen er mindre.

Giver alkohol kræft?

Alkohol er kræftfremkaldende for mindst syv kræftformer, og risikoen stiger med mængden uden en kendt nedre grænse. For brystkræft ses stigningen allerede ved et glas om dagen.