Kaffe og sund aldring – er 3–4 kopper om dagen sundt?

Kaffe har været skiftevis gift og medicin, siden den kom til Europa. I dag er den den mest undersøgte drik i ernæringsforskningen – og det usædvanlige er, at svaret er blevet mere positivt, jo mere man har kigget. Her er, hvad der er vist, hvad der ikke er, og hvem der skal holde igen.

Hvad viser forskningen?

201 analyser – samme retning

Når et emne er undersøgt så meget som kaffe, kan man lave en analyse af analyserne. Det gjorde en britisk forskergruppe i 2017: De samlede 201 meta-analyser af befolkningsstudier og 17 af forsøg, dækkende 67 forskellige helbredsmål.¹

Resultatet for 3–4 kopper om dagen sammenlignet med ingen kaffe:

• Død af alle årsager: 17 procent lavere
• Død af hjerte-kar-sygdom: 19 procent lavere
• Hjerte-kar-sygdom: 15 procent lavere
• Kræft samlet (højt vs. lavt indtag): 18 procent lavere

Dertil lavere risiko for leversygdom, type 2-diabetes og flere andre tilstande. Gevinsten var størst ved 3–4 kopper og blev ikke større ved mere – kurven flader ud.

Og så det, der gør analysen troværdig: Forfatterne kiggede særskilt på de steder, hvor kaffe så skadelig ud. Næsten alle de fund forsvandt, når man tog højde for rygning – fordi kaffedrikkere i ældre studier ofte også var rygere. Det er præcis den slags confounding, man skal lede efter, og her gik den den modsatte vej af det sædvanlige.

Tre undtagelser, der ikke forsvandt

Graviditet. Højt kaffeindtag hang sammen med 31 procent højere risiko for lav fødselsvægt, højere risiko for for tidlig fødsel og 46 procent højere risiko for at miste barnet.¹ Det er sammenhænge, og de er svære at skille fra andre faktorer – men de forsvandt ikke ved justering, og de peger alle samme vej. Gravide bør holde kaffe på et minimum. Fødevarestyrelsen har egne råd om koffein til gravide.

Knoglebrud hos kvinder. Højt kaffeindtag hang sammen med lidt højere risiko for brud hos kvinder – ikke hos mænd. Mekanismen er usikker; calcium i kosten kan betyde noget.

Kolesterol – men kun den ufiltrerede. Kaffe indeholder to stoffer, cafestol og kahweol, der hæver LDL-kolesterolet. De bliver siddende i papirfilteret. Stempelkande, kogekaffe og tyrkisk kaffe slipper dem igennem. I en samlet analyse af 14 forsøg hævede ufiltreret kaffe både total- og LDL-kolesterol, mens filterkaffe næsten ikke gjorde noget.³ Har du forhøjet kolesterol, er filteret det nemmeste skifte.

Hvad ved vi ikke?

Om kaffen er årsagen. Ingen har givet folk kaffe ved lodtrækning i 20 år. Kaffedrikkere kan være anderledes på måder, studierne ikke fanger. At sammenhængen holder i 200 analyser og på tværs af lande gør den mere troværdig – ikke bevist.

Hvad det er i kaffen. Koffein er den kendte ingrediens, men i et amerikansk studie med over 400.000 mennesker hang koffeinfri kaffe sammen med lavere dødelighed på samme måde som almindelig.⁴ Det peger på polyfenoler og andre stoffer – eller på, at det ikke er kaffen, men det, den erstatter. Samme studie viste i øvrigt det klassiske billede: Kaffedrikkere havde højere dødelighed, indtil man tog højde for, at de også røg mere.

Koffein og søvn. Koffein har en halveringstid på omkring 5 timer – med stor variation. Kaffe efter kl. 15 kan forringe søvnen hos følsomme mennesker, og dårlig søvn er en selvstændig risikofaktor, som befolkningsstudierne ikke fanger. Her kommer der et værktøj: en koffeinberegner, der viser, hvornår dagens sidste kop bør stå.

Mælk og sukker. Studierne måler “kaffe”. En latte med sirup er ikke undersøgt særskilt – men sukkeret tæller i sukkerregnskabet, uanset hvad det er opløst i.

Hvad betyder det i praksis?

Fødevarestyrelsen siger: “Hvis du som voksen drikker kaffe, så hold dig til højst 4 kopper om dagen.”² Det passer præcis med, hvor forskningen ser den største gevinst – og med, hvor koffein begynder at give problemer for de fleste.

Og så det, der tit glemmes: Kaffe er ikke en kur. Den er en drik, som hos de fleste raske mennesker ser ud til at være en lille, behagelig fordel – i et liv, hvor de store tal ligger i det, man spiser, og i, om man ryger og bevæger sig. Se også alkohol og sund aldring – den anden drik, folk spørger om, og hvor svaret er et andet.

Ofte stillede spørgsmål

Er kaffe sundt?

For raske voksne hænger 3–4 kopper om dagen sammen med lavere dødelighed og lavere risiko for hjerte-kar-sygdom i 200 samlede analyser. Det er sammenhænge, ikke beviser – men de er usædvanligt ensartede.

Hvor meget kaffe må man drikke om dagen?

Fødevarestyrelsen siger højst 4 kopper for voksne. Det er også der, forskningen ser den største gevinst. Gravide bør holde sig til så lidt som muligt.

Hæver kaffe kolesterolet?

Ufiltreret kaffe – stempelkande, kogekaffe, tyrkisk – gør, på grund af stoffet cafestol. Filterkaffe gør ikke, fordi stoffet bliver i papiret. Har du forhøjet kolesterol, er filteret det nemmeste skifte.

Er koffeinfri kaffe lige så sund?

I det store amerikanske NIH-AARP-studie hang koffeinfri kaffe sammen med lavere dødelighed på samme måde som almindelig. Det tyder på, at det ikke kun er koffeinet, der betyder noget.

Må gravide drikke kaffe?

Højt kaffeindtag hænger sammen med lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og graviditetstab. Følg Fødevarestyrelsens råd om koffein til gravide – de siger så lidt som muligt.